Med årene nedsættes vores hjernekapacitet. Allerede i slutningen af 20´erne begynder vores evne til abstrakt tænkning, opgaveløsning og reaktionsevne at nedsættes. Senere grånes håret. Hud og bindevæv mister elasticitet, huden bliver slap og rynket og den generelle fysiske formåen mindre, kroppens hormonproduktion ændres og reduceres, musklerne svinder ind i nogen grad, der er en tendens til, at vi bliver mere langsynede og husker lidt dårligere.
Kroppens væskeindhold mindskes formentlig, og stofskiftet har også en tendens til at sænkes med alderen. Derimod sænkes kroppens relative behov for proteiner, vitaminer og mineraler ikke med alderen.
Hvor voldsomt disse aldersforandringer går for sig afhænger af arvelige forhold, af det miljø vi har færdedes, i og af den livsstil vi har ført. Det kan dog nemt gå galt. Fysisk inaktivitet kan medføre mindre appetit. Hvis denne stilles med kaffe, kager, sukker og blødt brød ryger appetitten til sundere madvarer.
Mange ældre drikker alt for lidt, fordi de derved oftere skal på toilettet. Det medfører ofte, at de indlægges mere eller mindre bevidsthedssvækkede med væskemangel.