Nyrerne er to bønneformede organer på mellem 120 – 170 g. De er placeret på bughulens bagvæg på hver sin side af rygsøjlen ca. på højde med taljen.
Nyrerne har mange funktioner:
- De filtrerer blodet for affaldsstoffer fra cellernes stofskifte. Mange former for medicin udskilles også gennem nyrerne, og så danner de urin. Der strømmer ca. 1 ¼ liter blod gennem nyrerne hvert minut. Det bliver 1800 liter i døgnet. 10% heraf, dvs. 180 liter filtreres fra blodet, men det meste opsuges igen. Tilbage bliver ca. 1,5 liter urin i døgnet som vi tisser ud – normalt når urinblæren rummer 250 – 300 ml. Hvis kroppen mangler væske, vil nyrerne trække mere væske ud af den nydannede urin, hvorved den færdige urinmængden bliver mindre, mørkere og koncentreret.
- De regulerer blodets saltbalance (elektrolytbalance). Der skal være en dominerende mængde natrium i blodet og en dominerende mængde kalium inde i cellerne.
- De producerer også et hormon Renin, som er med til at regulere blodtrykket.
- De danner enzymet erytrogenin som medvirker til dannelse af EPO i blodet som igen får knoglemarven til at producere flere røde blodlegemer.
- Sammen med leveren medvirker nyrerne til dannelse af aktivt D-vitamin. D-vitamin er bl.a. nødvendigt for knoglernes kalkoptagelse.
- Endelig er nyrerne involveret i regulering af kroppens syre-base-balance, dvs. surhedsgrad (pH), hvilket også er meget vigtigt for vores sundhed, da de fleste enzymer i kroppen, som indgår i cellernes kemi, kun virker når kroppens surhedsgrad er lige omkring neutral. Nyrerne regulerer pH ved at udskille eller optage brintioner.
Vurdering af nyrefunktionen
Nyrefunktionen kan vurderes ved at måle mængden af urin, dens vægtfylde, surhedsgrad og mængden af protein i urinen samt clearance. Clearance angiver hvor mange ml blod nyrerne kan rense for et bestemt stof på 1 sekund. Sådanne stoffer kan være naturlige affaldsstoffer i blodet, f.eks. kreatinin og carbamid eller et radioaktivt sporstof som indsprøjtes i kroppen.
Kreatinin dannes som en følge af den nedbrydning og opbygning af protein i muskelvæv som hele tiden foregår. Derfor vil personer med en stor muskelmasse have mere kreatinin til blodet end personer med en lille muskelmasse, og de der bruger deres muskler meget, vil have mere kreatinin end de, der er mere inaktive. Normalværdi: <120mmol/ltr.
Carbamid dannes ved forbrænding af kostens proteiner. Det kaldes også urinstof. Normalværdi: 3,3-7,5 mmol/ltr.
Normalværdier for kreatinin-clearance
- Kvinder: ca. 75-115 ml/min.
- Mænd: ca. 85-125 ml/min.
