Navnet på denne sygdom stammer fra det græske ord psorao, der betyder udslæt. Psoriasis giver normalt ikke kløe.
Psoriasis er en almindeligt forekommende hudsygdom. Den optræder i alle aldersgrupper, men debuterer især fra teenageårene til 40-årsalderen. Den optræder hos 2% og nogle lande op mod 3% af befolkningen og rammer mænd og kvinder nogenlunde ligeligt. Sygdommes forløb varierer meget i forløb og sværhedsgrad fra person til person. Perioder med udbrud afløses af perioder med færre symptomer. Sygdommen er ikke livsfarlig og er på intet tidspunkt smitsom, men som andre hudlidelser, vil den ofte være en stor social belastning.
Psoriasis kan findes overalt på kroppen, ofte symmetrisk på albuer og knæ, skridt, hovedbund og negle.
Det er helt normalt, at hudens celler afstødes, vaskes og slides af, men ved psoriasis deler hudcellerne sig i de berørte områder endog hurtigere end kræftceller. Man har målt ubalancer i de kontrolmekanismer, der styrer hudens celledeling (cAMP og cGMP). Derfor når huden ikke at danne det yderste hornlag, som beklæder normal hud, og selv i ikke-berørt hud deler hudcellerne sig noget hurtigere end normalt.
Den grundliggende årsag til psoriasis er ikke tilstrækkelig belyst, men menes at bero på fejl i kroppens immunsystem. Der kan være arvelige faktorer involveret, idet psoriasis oftere ses hos personer med visse vævstyper. Risikoen for at udvikle psoriasis er således 50%, hvis begge ens forældre har sygdommen, men falder til 15%, hvis kun den ene forælder har sygdommen.
Et udbrud af psoriasis kan udløses af en streptococinfektion hos arveligt disponerede, f.eks. en halsbetændelse, men også bakterien Helicobacter pylori er under mistanke som mulig udløsende faktor. Autoimmunitet - en tilstand med et fejlkodet immunsystem - er inde i billedet som mulig årsag, hvor T-cellerne krydsreagerer med bakterier og begynder at angribe hudceller.
Forskellige tilstande, som ofte optræder hos personer med psoriasis, kan udløse og forværre sygdommen. Der kan være tale om:
- Dårlig fordøjelse - særlig af proteiner. Et tilstand som med tiden kan udvikle en mangfoldighed af helbredsproblemer.
- Overvægt og fedme: Har vist sig at være en stærk risikofaktor hos kvinder
- Vækst af Candidasvampen i tarmen, hvorved der optages en masse svampetoksiner i blodet.
- Nedsat leverafgiftning. Leveren kan overbelastes af forskellige giftstoffer fra tarmen, bl.a. de nævnte svampetoksiner, visse mediciner og af alkohol. Indtagelse af alkohol er kendt for at kunne forværre psoriasis-symptomer.
- Allergi overfor forskellige metaller
- Beskadigelse af huden - også fordi man kradser sig pga. kløe.
- Psykiske ubalancer: Huden er særlig påvirkelig over for emotionelle ubalancer - og herunder for stress.
- Øget risiko for hjerteanfald. Yngre personer med svær psoriasis har en let forøget risiko i forhold til raske for på et tidspunkt at få et hjerteanfald.
Psoriasis vulgaris
Der er flere varianter af psoriasis. Den mest almindelige form kaldes Psoriasis vulgaris. Symptomerne begynder som et udslæt med små røde knopper på huden som efterhånden breder sig. Det angrebne område danner store mængder skæl. Det er de øverste skæl, som er grå-hvide og fedtede, der falder af. De nederste skæl sidder fast. Det er karakteristisk for psoriasis, at hvis man skraber dem af, vil huden bløde lidt.
Andre psoriasisformer
Udbruddene kan ytre sig på forskellig vis. Der kan være småblærer med betændelse eller mere alvorligt større blærer som afstødes, hvorved huden mister væske. De angrebne områder kan være dråbeformede eller runde og på størrelse med mønter eller de kan optræde som røde, fugtige plamager med minimal skældannelse under brysterne, i lysken og i alle hudfolder. Ved psoriasis i neglene kan der komme små fordybninger i neglene, der minder om fordybningerne i et fingerbøl og evt. fortykkelse af neglene. Evt. kan neglen løsne sig og falde af. Psoriasis i hovedbunden kan ligne skæleksem.
Ud over eksem kan psoriasis somme tider forveksles med svampeangreb, og de berørte områder kan da også inficeres med svamp og bakterier.
Psoriasisgigt
Omkring 6% af de, der har psoriasis, får smerter og hævelse i forskellige led. Det er især de yderste led i fingre og tæer samt led i rygsøjlen, der rammes. Lidelsen minder om ledegigt.
