Symptomerne fra RLS kan også forekomme i fødder, lår, knæ, arme og hænder. De varer fra ca. et kvarter til en time, men kan i nogle tilfælde vare hele natten. RLS kan forstyrre nattesøvnen. Perioder med svære symptomer kan veksle med perioder med symptomfrie perioder. Længerevarende afkøling kan i nogle tilfælde fremprovokere symptomerne.
RLS er ofte også ledsaget af gentagne, kortvarige benspjæt eller sitren i benene som ofte sker i søvne hvorfor personen ikke bemærker dem.
Hos omkring 1/3 er lidelsen arveligt betinget. Anfaldshyppighed stiger med alderen. RLS ses sjældent hos personer under 30 år. Der synes at være en sammenhæng mellem livsstil, generel sundhedstilstand og hyppigheden af RLS-anfald. Personer med blodmangel, sukkersyge, nyreproblemer, hjerteproblemer, åreforkalkning, nervesygdom, overvægt, rygere samt de der ikke motionerer har øget risiko for at pådrage sig RLS.
Årsagen til RLS er ukendt, men kan muligvis stamme fra kramper i arteriernes vægge.
RLS og dopamin
Fedme har vist sig at øge risikoen for RLS, muligvis pga. en sammenhæng mellem overvægten og et lavere antal dopamin-receptorer i hjernen. Forskning har ligeledes vist, at visse hjerneceller, der mangler jern får problemer med produktionen af signalstoffet dopamin. Det medfører, at der sendes konfliktende nervesignaler til arme og ben og kunne være en væsentlig del af forklaringen på symptomerne.
I nogle tilfælde kan årsagen skyldes væskemangel, men også elektrolytmangel og andre mineral- og vitaminmangler kan være inde i billedet. Eksempelvis mangel på B-vitaminerne B9 (folinsyre) og B12.
