Raynauds sygdom

Hvide fingre eller tendensen til dette kaldes for Raynauds fænomen. Det skyldes episoder, hvor der løber for lidt blod gennem fingrene, der først bliver hvide, senere blålige, for til sidst at blive røde og varme, når man kommer ind i varmen. Det samme kan ske i tæerne, på næsetippen og tungespidsen. Sygdommen optræder typisk ved udsættelse for kulde, men kan også udløses af følelsesmæssig stress.
Når fingrene er hvide eller blå, er der ofte snurren, kuldefornemmelse og følelsesløshed i fingrene, mens der ofte kommer dunkende smerter under opvarmningsfasen, hvor kramperne i de små pulsårer løser sig, og der løber masser af blod igennem fingrene igen.
Årsagen er en overreaktion fra det ubevidste, sympatiske nervesystem, der normalt trækker pulsårerne i huden sammen for at spare på varmen, når det er koldt. I svære tilfælde kan der opstå smertende sår. Og i sjældne tilfælde kan sygdommen ende med amputation.
Man taler om Raynauds sygdom, når man har udelukket andre årsager til lidelsen. Kvinder rammes oftere af Raynauds sygdom, og der er ofte samtidig en tendens til migræne og hjertekrampe. Ofte findes der dog intet unormalt ved undersøgelsen.
Af andre årsager til Raynauds sygdom kan nævnes bindevævslidelser (sklerodermi og LED), åreforkalkning, sygdomme i nervesystemet, visse blodsygdomme samt adskillige former for medicin, først og fremmest migrænemedicin, beta-blokkere og midler til kemoterapi.
Fænomenet ses også ofte hos mennesker, der arbejder med vibrerende håndværktøj, hos pianister og ved megen brug af skrivemaskine eller computer. Elektriske stød og forfrysninger kan også udløse lidelsen. Hver femte yngre kvinde har Raynauds sygdom i mild grad, medens det mest er mænd, der tegner sig for de alvorligere tilfælde.
Må ikke forveksles med Leokodermi og Vitiligo. Se disse.