Rejsningsproblemer - Erektil dysfunktion

Man har beregnet, at mere end 100 millioner mænd verden over har rejsningsproblemer, som kan forekomme i alle aldre, men absolut hyppigst hos midaldrende og ældre, med stigende hyppighed med alderen. Men allerede i 50 års alderen har over halvdelen af alle mænd oplevet større eller mindre problemer med rejsningen.
Det er vigtigt ikke at kalde det impotens, da denne diagnose dækker over mange andre ting, fx tab af lyst eller udløsningsproblemer. Problemer med rejsningen er i langt overvejende grad en medicinsk lidelse, der angår evnen til at opnå og vedligeholde en rejsning af penis, der er tilstrækkelig til at muliggøre en tilfredsstillende seksuel aktivitet. Det vil normalt sige at kunne gennemføre et for begge parter tilfredsstillende samleje, inklusive at kunne trænge ind i den anden person og vedligeholde rejsningen indtil udløsning hos begge parter. Mange vil kunne være sammen seksuelt på en for begge tilfredsstillende måde uden rejsning, men det vil dog oftest være en nødløsning.
Rejsningen er resultatet af en lang række nervesignaler, der udløses gennem
centralnervesystemet ved syn, dufte, hørelse og følelser, hvorefter der går signaler ned gennem rygmarven til et nerveplexus i korsbenet, der er omstillingsstation. Til dette plexus går der også signaler fra penis og andre steder ved berøring, og herefter går der signaler til penis. Samtidig hæmmes den del af det ubevidste nervesystem, der kaldes det sympatiske og bl.a. er ansvarligt for sammentrækningen af musklerne i penis, og derfor kan modvirke blodtilstrømningen til den.
Modpolen, det parasympatiske ubevidste nervesystem, bliver så overvejende, hvorved musklerne i penis slapper af, og der strømmer mere blod til penis. Samtidig lukkes der for returårerne fra penis, så blodet ikke kan strømme væk igen, lige indtil der er ligevægt mellem ind- og udstrømning ved fuld rejsning. Der spiller også en række signalstoffer samt stoffet kvælstofilte ind i forløbet, hvor visse enzymer i penis påvirkes, så rejsningen kan komme.
Årsager til problemer med rejsningen
Det er således en noget indviklet proces, der skal ske, før man kan opnå en tilfredsstillende rejsning, og mange ting kan indvirke på forløbet og hæmme eller modvirke rejsningen. I 70-90 procent af tilfælde med rejsningsproblemer skyldes disse legemlige forhold eller livsstilen. Det er ganske almindeligt, når man ikke har haft seksuelt samvær med nogen i flere år. I sådanne tilfælde kan man godt få natlig og morgenerektion, hvilket vil være med til at vise, at man godt kan endnu. Stress, træthed og depressioner kan også give impotens
Sygdom kan have indflydelse, oftest i form af sukkersyge, hjerte- og kredsløbslidelser, overvægt og fedme, for meget fedt i blodet, nervesygdomme eller nyrelidelser. Andre årsager kan være behandling med medicin mod forhøjet blodtryk, især vanddrivende midler og betablokerende midler.
Hjertemedicin og blodsukkersænkende medicin samt medicin, der virker på nervesystemet, kan også være årsager. Fx medicin mod angst og depression.
Rygning og alkohol kan også give rejsningsproblemer. Personer med et højt forbrug af narkotiske stoffer kan få rejsningsproblemer. det drejer sig om cannabis (hash), kokain, heroin, metadon, ecstacy, speed, LSD og psilosybin (svampegift).
Vold mod bækkenbunden, bækkenet samt radioaktiv bestråling af bækkenet, skader på rygmarven, sklerose og følger efter kirurgiske indgreb på prostata og endetarmen kan også skade rejsningen.
Hormonforstyrrelser kan spille en rolle, fx ved lidelser i skjoldbruskkirtlen, mens der ikke er nogen særlig sammenhæng med det mandlige kønshormon testosteron, som ellers ofte har været brugt som nærmest standardbehandling. Hjælper det, har det sandsynligvis været på grund af styrkelse af almenbefindendet, eller fordi den dermed behandlede har troet på virkningen og dermed har genvundet sin selvtillid.
Man har i mange år troet, at rejsningsproblemer mest var psykologisk betingede. I dag mener man, at kun ca. ti procent skyldes rene psykologiske forhold, og at resten langt overvejende skyldes de ovennævnte lidelser, deres behandling og livsstilen. Derimod kan psykologiske forhold godt være medvirkende til at forværre et rejsningsproblem, både fordi den dårlige eller manglende rejsning kan give problemer i et forhold, og fordi mange mænd mister deres selvtillid, når de bliver syge eller oplever, at de ikke længere kan få erektion eller holde den. Er der morgenrejsning, natlige rejsninger og rejsning ved masturbation (onani), tyder det på, at problemet er af psykologisk art. Alderen er i sig selv ikke en grund til problemer med rejsningen, selvom de optræder hyppigere med alderen.
Mænd er generelt meget tilbageholdende med at søge behandling for deres manglende eller dårlige rejsning. Det drejer sig faktisk om mere end 90%, der ikke nævner det af sig selv. Det er derfor meget vigtigt, at lægerne går til sagen og spørger som en helt naturlig del af samtalen i konsultationen eller på sygehuset om sygdom og symptomer, ligesom det burde være en helt naturlig del af samtalen i forbindelse med en sundhedskonsultation hos lægen.
Desværre har mange læger (de er jo også mennesker) selv problemer og kan derfor være tilbøjelige til at springe sådanne spørgsmål over. Lægen kan let skaffe sig et internationalt anerkendt spørgeskema, som han eller hun kan bruge i opklaringen af seksuelle problemer, og der findes et specielt til brug ved rejsningsproblemer (IIEF). Det kan gøre det lettere at nå frem til en fornuftig opklaring og efterfølgende behandling.