Tobaksrygning er ikke nogen sygdom, men er årsag til en del alvorlige sygdomme som åreforkalkning, karsygdomme i hjernen, kræft samt kroniske lungelidelser som astma og bronkitis.
Cigaretrøg inhaleres i lungerne, hvor man optager nikotinen. Nikotinen transporteres med blodet fra lungerne til hjernen, hvor den binder sig til receptorer der udløser det såkaldte belønningshormon dopamin, som medfører velvære. Nikotinen nedbrydes efterfølgende i leveren og udskilles konstant. Nogle nedbryder dog nikotinen hurtigere end andre. Jo længere man er om at nedbryde nikotinen, desto hurtigere bliver man nikotinafhængig. Efter man har røget en cigaret stiger blodtrykket, pulsen øges og hudens temperatur sænkes.
Ved rygning sker der en ufuldstændig tobaksforbrænding, og der dannes en blanding af over 4.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf mere end halvtreds er kræftfremkaldende. De kemiske forbindelser findes både som små partikler og røggasarter. Partiklerne kaldes også for tobakstjære.
Stofferne i partikelfasen kan være:
- Nikotin, der er afhængighedsskabende og stimulerende
- Tjære, som er kræftfremkaldende
- Beta-naftylamin, der er kræftfremkaldende
- N-nitrosonornikotin, som er kræftfremkaldende
- Benzpyren, der er kræftfremkaldende
- Karcazol, som stimulerer kræftsvulsters vækst
- Polyaromatiske hydrokarboner, der er kræftfremkaldende stoffer
- Fenol er irriterende og forstærker kræftfremkaldende stoffers skadevirkning
- Kresol er irriterende og forstærker kræftfremkaldende stoffers skadevirkning
- Katekol er irriterende og forstærker kræftfremkaldende stoffers skadevirkning
- Cadmium, som er et tungmetal, der har en halveringstid på 15-30 år i menneskeligt væv
Stofferne i gasfasen kan være:
- Kulilte, der hæmmer ilttransport
- Nitrosaminer, som er kræftfremkaldende
- Hydrazin, der er kræftfremkaldende
- Vinylklorid, som er kræftfremkaldende
- Acetaldehyd er irriterende og beskadiger luftvejenes fimrehår
- Ammoniak er irriterende og beskadiger luftvejenes fimrehår
- Akrolein er irriterende og beskadiger luftvejenes fimrehår
- Formaldehyd er irriterende og beskadiger luftvejenes fimrehår
- Hydrocyansyre er irriterende og beskadiger luftvejenes fimrehår
- Kvælstofoxider er irriterende og beskadiger luftvejenes fimrehår
En amerikansk blindtest har vist, at nikotin er ligeså vanedannende som heroin og kokain, og at forsøgspersonerne blev "højere" af at indtage nikotin end kokain og fik større bivirkninger af nikotinen end af kokainen. Undersøgelser peger på, at jo mere man ryger, jo større risiko for udvikling af sygdom.
Blot man kan lugte tobaksrøg, er man i realiteten udsat for passiv rygning. Passive rygere udsættes både for hovedstrømsrøg og sidestrømsrøg. Hovedstrømsrøgen er den del af røgen, som først inhaleres af rygeren og pustes ud igen. Sidestrømsrøgen går direkte ud i omgivelserne. Fordi forbrændingstemperaturen ved dannelsen af sidestrømsrøgen er lavere end ved dannelsen af hovedstrømsrøgen, bliver forbrændingen ufuldstændig, og derfor indeholder sidestrømsrøgen flest forurenende stoffer. Det er en af årsagerne til, at andres røg føles så ubehagelig for mange.
Ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning, kan udover at blive generet af lugt få:
- Nedsat modstandskraft
- Irritation i øjne, luftveje og slimhinder
- Hovedpine
- Hoste
- Nedsat lungefunktion
- Forøget risiko for lungekræft
- Øget risiko for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der kan føre til blodpropper
- Øget risiko for at udvikle glukoseintolerance og sukkersyge
Undersøgelser på rotter peger på, at svær nikotinafhængighed, hvor det er ekstra svært at holde op med at ryge uden at genoptage sine rygevaner, sandsynligvis grundlægges allerede som foster, hvis den gravide kvinde ryger.
Ved passiv rygning er det især personer med kronisk lungesygdom og for store lunger, der risikerer en forværring af deres tilstand. Og allergikere og astmatikere generes meget ved passiv rygning, fordi de er mere overfølsomme overfor tobak og kan få åndenød og hyppigere astmaanfald ved at blive udsat for tobaksrøg.
Specielt er der risiko for, at mindreårige børn af rygende forældre oftere får:
- Nedsat lungefunktion
- Luftvejssygdomme, bl.a. astma og astmatisk bronkitis
- Allergier
- Fjernet mandler og polypper
- Kroniske mellemørebetændelser
- Behov for hyppigere lægekontakt og hospitalsindlæggelser
Undersøgelser viser at gravide kvinders aktive eller passive rygning:
- Kan nedsætte chancen for at kunne blive gravid
- Kan nedsætte indholdet af bl.a. B12 vitamin i fostrets blod, der er vigtigt ved celledeling og fostrets vækst
- Kan medføre for tidlig afgang af fostervandet, moderkageløsning, forliggende moderkage og forøget blødning under fødslen
- Medfører lav fødselsvægt og for tidlig fødsel
- Kan skade fostrenes DNA
- Kan give højere risiko for ufrivillig abort, sen fosterdød og dødsfald under fødslen
- Kan give nyfødte mindre hovedomfang og længde ved fødslen
- Kan give forøget risiko for kløvet læbe og ganespalte hos børn
- Kan medføre nedsat opmærksomhed og intellektuel funktion samt hyperaktivitet hos børn
- Kan ved kun syv daglige cigaretter give det nyfødte barn svære abstinenser i form af utrøstelig gråd, kramper, sløvhed og nedsat syn
- Kan medføre dødsfald indenfor det første leveår og vuggedød hos børn
- Kan medføre kræft hos børn
- Medfører mere fravær, øget sygelighed og generelt dårligere præstationer hos skolebørn.
Selvom det ikke er alle rygere, der bliver syge af at ryge, er der rigelig dokumentation for, at kroppen belastes ekstraordinært, og at mange sygdomme forekommer oftere hos rygere end hos ikke-rygere:
- Afhængighedsallergi/overfølsomhed - f.eks. natskyggeallergi
- Cadmiumbelastning - En cigaret indeholder 16-24 µg cadmium, hvoraf halvdelen optages i organismen.
- Hørenedsættelse
- Kronisk bronkitis
- Karsygdomme i hjernen
- Lungekræft: Forskning tyder på, at kvinder har 70 procent højere risiko for at få lungekræft end mænd.
- Kræft, andre former: Kræft i mundhule og svælg, strubekræft, spiserørskræft, kræft i bugspytkirtlen, nyrekræft, livmoderhalskræft, kræft i urinblæren
- Mangeltilstande - Hver cigaret øger behovet for C-vitamin med 25-50 mg. Så der skal ikke mange cigaretter til for en person med et dagligt kostindtag på 60-100 mg C-vitamin, før der opstår en mangelsituation. Rygning kan nedsætte folinsyreniveauet i bronkierne.
- Oxidativt stress - Rygning medfører en manglende balance mellem oxidanter og antioxidanter. Det udvikler frie radikaler og igangsætter harskningsprocesser på cellemembranniveau og giver varige skader på fedtstoffer, proteiner og arveanlæg, hvilket bl.a. gør bindevævet slapt og giver rynket hud.
- Rygerlunger, dvs. uoprettelig skade på lungerne (se afsnittet om KOL)
- Rynket hud og hængebryster - Rygning nedbryder proteinet elastin som er med til at holde huden elastisk og kvinders bryster faste
- Syreophobninger i kroppen, der skaber syredominans (et højt syreindhold i blodet).
- Åreforkalkning i hjertet
Tobak kan ødelægge C-vitamin i kroppen. Et øget C-vitamin tilskud vil neutralisere nikotinens virkninger i kroppen og kan således øge trangen til at ryge yderlige. Løsningen er at indtage syreneutrale C-vitaminer f.eks. Calcium-ascorbat. Hvis man ændrer pH-værdien i basisk retning, bliver nikotinen nedbrudt tilsvarende langsommere, og det føles derfor ikke nødvendigt at ryge så ofte. Når cigaretforbruget daler, er det lettere at stoppe helt.
En del undersøgelser peger på, at (vestligt orienterede) kvinders rygeadfærd er forskellig fra mænds, samt at kvinders rygeadfærd og rygestop er motiveret af andre forhold - f.eks. genetiske - end mænds, og desuden at kvinder - måske af hormonelle grunde - er mere disponerede for at få lungekræft af rygning end mænd. Ligeledes synes kvinders nikotinafhængighed at være knyttet til deres hormonspejl.
Der er hos nogle rygere fundet forandringer i arveanlæggene, der gør dem mere sårbare for tobakkens skadelige virkninger. Næsten halvdelen af alle psykisk syge - mennesker der lider af misbrugsproblemer, angst, depression eller en psykose - er storrygere.
Komplikationer
Nogle af de vigtigste grunde til at man begynder at ryge og kan have svært ved at holde op igen kan være arvelighed, gruppepres, socialt pres, normer, vaner, uro, dybtliggende angstproblemer, et højt aktivitetsniveau, stress, depression, ønske om at holde en lav vægt (vestlige kvinder), biokemisk afhængighed som kompensation for syre- og blodsukkerubalancer pga. dårlig ernæring, misbrugsproblemer, forklædt selvdestruktivitet og endelig, at man faktisk kan lide at ryge.
Rygestop kræver vilje og udholdenhed til at klare eventuelt efterfølgende psykisk og fysisk smerte, der kan trænge sig på i abstinensperioden, og at man er rede til at se på de motiver, der gjorde, at man i sin tid begyndte at ryge. Tidspunktet for at holde op bør være velvalgt. F.eks. er der størst chance for at klare afvænningen, hvis man vælger en periode, hvor man er rask, har overskud og et minimum af problemer, og hvor der ikke bliver stillet så store fysiske og psykiske krav til en. De første uger er de sværeste.
Abstinenser ved rygestop er for det meste:
- Krav om nikotin
- Uro
- Træthed og døsighed
- Øget appetit
- Humørsvingninger
- Koncentrationsbesvær
- Nedsat præstationsevne
- Nedsat stresstolerance
Depression og kortere livslængde
Et mundheld siger: Rygere har det sjovere, blot ikke så længe. Det er ikke et udsagn der kan bekræftes videnskabeligt. Forskning har nemlig vist, at depression forekommer langt hyppigere blandt rygereendikke-rygere. Storrygere (>20 daglige cigaretter) har fire gange højere risiko for at udvikle depression end ikke-rygere.
En anden undersøgelse af mere end 34.000 lægers liv over en periode på 50 år har vist, at ikke-rygere i gennemsnit lever 10 år længere end rygere. Rent statistisk kan det konkluderes, at ved totalt rygestop vinder:
- 30 årige: 10 ekstra leveår
- 40 årige: 9 ekstra leveår
- 50 årige: 6 ekstra leveår
- 60 årige: 3 ekstra leveår
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Ved KOL er der opstået en kronisk betændelsestilstand i bronkierne. KOL kan godt opstå flere år efter at man er ophørt med at ryge. Symptomerne er åndenød med hoste og slim i luftvejene og deraf vejrtrækningsbesvær samt nedsat appetit alt efter, hvor alvorligt sygdommen har udviklet sig. KOL skyldes i mere end 85% af alle tilfælde rygning. KOL opdages i alt for mange tilfælde desværre først, når halvdelen af lungefunktionen er tabt, da symptomerne i starten ikke virker alarmerende. De betændte luftveje danner meget slim, og mange af de små lungesække, hvor luftens ilt optages kan være ødelagte, så vejrtrækningen bliver anstrengende.
