Efter 3-års alderen skulle et barn normalt kunne ligge tør om natten. På trods af en i øvrigt normal blærefunktion har ca. 6% af børn - især drenge i 7 års alderen - disse natlige problemer.
Nogle børn producerer for meget urin om natten. Det kan skyldes en for lav produktion af hormonet ADH, som dannes i hypofysen, og hvis funktion er at nedsætte nyrernes produktion af urin, når vi sover.
Andre børn har en urinblære, der ikke er tilstrækkelig stor til at rumme den urin, der produceres om natten. Problemet bedres i takt med, at blærevolumen øges, og børnene sover mindre tungt og udvikler deres blærekontrol.
Disse to typer af sengevædning er arvelige.
Tidligere er en overvejende del af forklaringerne på børns sengevædning blevet lagt på psykologiske problemer. Sengevædning kan i sig selv forårsage den slags problemer efterhånden som børnene bliver ældre og stadig ligger våde om natten, og psykologiske faktorer kan ikke afvises som medvirkende årsag til problemet.
Undersøgelser har vist at en del børn ophører med at være sengevædere efter at have fået fjernet næsepolypper eller mandler. I den forbindelse kan fødevareoverfølsomhed være en bagvedliggende årsag. Nogle behandlere peger på koffeinholdige drikke og fødevarer (cola, chokolade) som den mest almindelige årsag, men også citrusfrugter, herunder juice, en kulhydratrig kost samt i nogle tilfælde farvestoffer er mulige provokerende faktorer.
Ubehandlet vil problemet sædvanligvis løse sig selv spontant i puberteten. I starten af puberteten er der dog stadig omkring 1%, der er sengevædere.
Forskere har også set på om problemet i nogle tilfælde kan være relateret til delvis blokerede luftveje under søvnen. Her kan eksempelvis en for snæver gane medføre at tungen blokerer for vejrtrækningen således at der kommer for lidt ilt ud i blodet. Det synes at være tilfældet selvom man endnu ikke kan forklare hvorfor.
