Skarlagensfeber

Skarlagensfeber er en bakterieinfektion, som giver halsbetændelse med udslæt. Den smitter, ved at man indånder mikroskopiske dråber fra en syg persons udåndingsluft og nysen eller ved direkte kontakt med den syge. Fra selve smitten til sygdomsudbruddet går der normalt kun 1-3 dage. Skarlagensfeber smitter indtil de sygdomsfremkaldende bakterier bukker under.
Symptomerne begynder med ondt i halsen, som udvikler sig til en svær halsbetændelse med hævede lymfeknuder, hovedpine, feber og eventuelle opkastninger. Sygdommen følges af et karakteristisk rødt, prikket udslæt, som breder sig til hele kroppen bortset fra hage og mund. Tungen bliver hindbærfarvet. Efter nogle dage begynder huden af skalle af, først i små, siden i større flager.
Sygdommen varer 7 - 10 dage. Det er et særligt giftstof fra bakterierne, der forårsager det røde udslæt. Har man først haft det, er man normalt immun resten af livet. Dog er man ikke immun over for en masse andre streptokokker, så man kan stadig godt pådrage sig en halsbetændelse. Denne risiko kan dog reduceres betydeligt med kosttilskud.
Skarlagensfeber var tidligere en mere frygtet sygdom. Det skyldtes, at de streptokok-bakterier, der er årsag til sygdommen, ofte breder sig og giver komplikationer. Det kan f.eks. dreje sig om bihulebetændelse, mellemørebetændelse, hjernehindebetændelse eller bakterier i blodet.
Sygdommen giver sjældent komplikationer. En ubehandlet streptokok-infektion kan i sjældne tilfælde medføre gigtfeber, hjerte- eller nyrebetændelse.
Skarlagensfeber er ikke en del af det danske vaccinationsprogram.