Ordet skizofreni er afledt af græsk og betyder et splittet sind. Det er en samlebetegnelse for forskellige psykoser med varierende symptomer, og der er intet enkelt symptom, som altid forekommer ved de forskellige former for skizofreni.
Den schweiziske psykiater Eugen Bleuler beskrev skizofreni med fire berømte A´er:
- Autisme:
- Associationsforstyrrelser:
- Ambivalens:
- Affektive forstyrrelser:
Personer med skizofreni er sårbare over for stress og lider ofte også af depression, men responderer dårligt på psykoterapi.
Årsager til skizofreni
er ikke helt afklaret, men der er flere teorier og kendte risikofaktorer, som ikke nødvendigvis behøver at være i indbyrdes modstrid.
En teori går ud på, at skizofrene lider under for mange dopamin-signalstoffer i hjernen. En anden teori kendt under navnet Adrenochrom-hypotesen kommer fra den canadiske psykiater og biokemiker Abram Hoffer, som er ophavsmand til termen orthomolekylær psykiatri. Den går ud på, at en skizofren ikke er i stand til at nedbryde og fjerne stress-hormonet adrenalin fra sin hjerne. Som en konsekvens ophobes det hallucinationsfremkaldende stofskifteprodukt adrenochrom, som er oxideret adrenalin.
Han har haft stor succes med at behandle tusindvis af skizofrene ud fra denne teori.
Af kendte statistiske risikofaktorer for skizofreni kan nævnes
- En ældre far: Børn født af en far der er over 50 år har en næsten 4 gange forhøjet risiko sammenlignet med en far der er halvt så gammel.
- Jernmangel: Forskning har vist, at kvinder med jernmangel under svangerskabet øger risikoen betydeligt for, at barnet udvikler skizofreni senere i livet i forhold til kvinder uden jernmangel.
- Gravide kvinder der er eller har været smittet med parasitten Toxoplasma gondii (Haresyge) og derfor har mange antistoffer mod denne parasit i blodet, har øget risiko for at føde et barn med skizofreni eller skizofreni-lignende symptomer.
- Gravide der udsættes for ekstrem stresspåvirkning - eksempelvis dødsfald eller alvorlig sygdom i familien - i deres første trimester har en let forøget risiko for at føde et barn med skizofreni
- Et stort forbrug af hash - især hos teenagere.
Skizofreni og fødevareoverfølsomhed
Skizofreni forekommer sjældnere i lande, hvor man kun spiser få hvedeprodukter. Det har givet anledning til en teori om, at nogle former for skizofreni kan udløses af overfølsomhed over for hvede eller gluten. Nogle forskere mener, at 15-20% af alle skizofrene har for meget histamin i blodet. Der findes ofte også en forhøjet mængde antistoffer mod fødevarekomponenter i blodet hos personer med skizofreni end hos ikke-skizofrene.
Skizofreni og niacin
Inden for den orthomolekylær medicin betragtes skizofreni som en konsekvens af mangel på vitamin B3 (niacin). Mangel på niacin medfører en kendt mangelsygdom kaldet pellagra. Ud over diarre og betændelse i huden er pellagra kendetegnet ved sine psykiske symptomer: Depression og forskellige psykotiske tilstande samt hallucinationer. For at undgå pellagra skal vi have hvad der svarer til ca. 12 mg niacin daglig.
Denne dosis er imidlertid alt for lav for personer med skizofreni, som har brug for ekstraordinært høje doser af B3 for at holde sig raske. Således er pellagra og skizofreni blot to aspekter af samme mangelsygdom.
Nedsat niacin-respons
En egenskab ved B3-vitaminet niacin er, at det i doser på omkring 50 mg og derover kortvarigt og ufarligt udvider de små blodkar i kroppen med varme, rødmen og evt. kløe til følge. Hos personer ned skizofreni er denne niacin-respons imidlertid nedsat. De færreste personer med skizofreni reagerer således på 250 mg. Årsagen skal sandsynligvis findes i disse personers øgede behov for dette vitamin.
