Skørbug skyldes mangel på ascorbinsyre (C-vitamin) i kosten.
De indledende stadier af skørbug begynder med træthed, irritabilitet, nedsat arbejdslyst og intellektuel formåen. Forsøg foretaget i England i 1940'erne har vist, at efter 17 uger på C-vitaminfattig kost begynder symptomerne for alvor med en forstørrelse og forhorning af hårsækkene, huden danner små sår, der ikke vil heles, blodkar brister, tandkødet begynder at svulme op og bløde, man får næseblod, mavetarmslimhinder, indre organer og led begynder også at bløde.
Man får desuden smerter i muskler og led. Symptomerne kan variere alt efter, hvor der opstår blødninger. Døden kan indtræde pludseligt ved skørbug, når der f.eks. sker blødninger fra hjertemusklen.
Sygdommen har været kendt og beskrevet siden oldtiden. Den kan identificeres i gamle ægyptiske papyrustekster om lægekunst, i hippokratiske skrifter fra år 500 B.C., i indiske ayurvediske tekster fra år 400 B.C., i et skrift af Plinius den Ældre, der døde i år 79 under Vesuvs udbrud samt i andre tekster før og siden.
På trods af spredte erfaringer i hundredevis af år med denne sygdom, gik det dræbende langsomt med at udbrede og omsætte indhøstet viden til en forebyggende praksis.
Skørbug er fulgt i kølvandet på naturkatastrofer og krige, hvor sult, hungersnød og rationeringer truede både civilbefolkning og soldater. Den er dukket op under korstogene, og under dårligt udstyrede rejseekspeditioner.
Bedst kendt er imidlertid historierne om alle de søfolk, der blev syge og døde da langvarige sejladser mellem verdensdelene blev almindelige århundreder senere. På den tid mente mange, at skørbug skyldtes en forgiftning.
Det var en engelsk skibslæge, James Lind, der efter at have oplevet et voldsomt udbrud af skørbug i 1747 besluttede sig for at afprøve tohundrede år gamle hollandske erfaringer med citrusfrugter til søfolk på langfart. Han udvalgte to syge søfolk og gav dem hver dag to appelsiner og en citron. De kom sig i løbet af seks dage. De resterende syge søfolk forblev syge.
I 1754 udgav James Lind: En afhandling om skørbug, men først i 1795 tog det britiske admiralitet efter megen nølen konsekvensen af de indsamlede erfaringer og indførte faste rationer af citrussaft til alle skibsbesætninger.
I nyere tid ses skørbug stadig hos fattige og underernærede. Sygdommen er set hos enlige ældre på næringsfattig kost. Som regel ses dog kun forstadier. Skørbug er f.eks. set i USA hos børn og unge, der har fået ensidig og næringsfattig kost, og den er set hos børn opflasket på tørmælk.
Børn er mere sårbare og får hurtigere symptomer på C-vitaminmangel, da deres behov for C-vitamin er relativt større end hos voksne.
Der findes en form for skørbug, der tidligere var ret almindelig hos kunstigt ernærede børn i alderen fra ½ - 2 år. Den hedder Barlows sygdom. Den var til gengæld sjælden hos brysternærede børn. Symptomerne er en alvorlig svækkelse af almentilstanden med blødninger fra hud og slimhinder. Der kan endvidere opstå blødninger under knoglehinderne, som er særdeles smertefulde.
I dag er udbrud af skørbug sjælden. Niveauer, der ligger tæt på skørbug, såkaldt subklinisk skørbug, kan også medføre blødninger. En blødning i vitale organer kan i værste fald være dødelig. Denne tilstand er næppe helt så sjælden hos marginalgrupper som selve skørbugen.
