Skoldkopper er en meget smitsom virusinfektion, der smitter, når man indånder mikroskopiske dråber fra en syg persons udåndingsluft og nysen. Skoldkopper kan også smitte ved berøring af skoldkoppeblærer. Fra smitte til sygdommen bryder ud går der 12 - 18 dage. Skoldkopper smitter 3 dage før sygdomsudbrud til skorperne er tørret ind.
Det sker kun sjældent, at voksne får skoldkopper. Symptomerne kan godt begynde med lette forkølelsessymptomer. Derefter dukker der et udslæt op på kroppen med små røde knopper, som bliver til væskefyldte blærer. Udslættet er kløende. Efter et par dage tørrer blærerne ind og danner skorpe.
I knap en uge endnu kan nye blærer dukke op efter at andre er tørret ind. Udbruddet følges sædvanligvis kun af en let feber eller mindre utilpashed. Har man haft skoldkopper er man immun overfor skoldkoppevirus resten af sit liv.
Skoldkopper giver sj�ldent komplikationer. Risikoen er noget st�rre hos voksne end hos børn. Der kan i sjældne tilfælde forekomme lunge- og hjernehindebetændelse.
Skoldkoppevirus er en variant af herpes-virus, som forårsager sygdommen helvedesild. Det betyder at man kan blive smittet med skoldkopper af en person med helvedesild, hvis man ikke er immun; men ikke omvendt. Hvis gravide, som ikke er immune, smittes med skoldkoppevirus, har de risiko for fosterskade.
Skoldkoppe-vaccination indgår ikke som en del af det danske vaccinationsprogram.