Slidgigt - Arthrose

Generelle kostråd for syge og raske samt råd til sygdomsforebyggende livsstil findes i biblioteket. Klik her

Overvægtige bør tabe sig. Her skal man være opmærksom på, om man har lav skjoldbruskkirtel-aktivitet. Forskning har vist en generel tendens, nemlig at et vægttab på 1% medfører 3% mindre slidgigt. Overvægtige vil i mange tilfælde kunne opnå næsten sammen effekt af at vægttab som eksempelvis en knæoperation.
En væsentlig del af behandlingen og forebyggelsen af slidgigt er en sund kost. Spis fisk, men skær ned på indtaget af animalske fedtstoffer. Det er vigtigt at man bruger sin krop meget og rigtigt, dvs. at man bevæger sin krop uden at overbelaste den. Det er en god investering at lære øvelser og rigtig kropsbrug hos en fysioterapeut eller anden kropsterapeut. Det vil sikre en god ernæring af brusken, samtidig med gode støttemuskler.

Ved slidgigt i hofte- og knæled er det meget fint at cykle, fordi man så bevæger leddene uden at belaste dem. Svømning og dans samt motionsgymnastik er andre gode muligheder. Er det skulderen, det er galt med, kan man ved hjælp af en trisse, hvor man med den raske arm trækker den syge arm op, efterhånden arbejde sig til en bedre bevægelighed og en bedre funktion i leddene.

En række naturlægemidler kan hjælpe meget godt ved slidgigt. Ingefær er et godt middel, da det griber ind i de stofomsætninger i kroppen, der ligger bag smerterne.

Pebermynteolie, capsaicin (fra chilipeber) eller Tigerbalsam udvortes har hjulpet mange. Huden er ikke bare et omslag for kroppen. Den er et levende organ med gode muligheder for, at kroppen kan optage det meste af det, der anbringes på huden. Tyske undersøgelser har vist, at indholdet af gigtmidler i leddet bliver højere, hvis man smører midlet på huden omkring leddet, end hvis man giver det samme stof i tabletform.

Varme er godt ved slidgigt, fx varme bade og uldne klæder. Det er karakteristisk, at bivirkningerne ved brug af naturens muligheder og naturmedicin er væsentligt mindre end ved brug af de stærke lægemidler.

Nogle, men ikke alle har gavn af at indgnide de angrebne led med vegetabilsk spiseolie hver dag.

Akupunktur kan have en fin virkning ved kold skulder og slidgigt i det hele taget. En alternativ behandling af slidgigtramte led er, at lægge små stykker guld ind i akupunkturpunkterne ved siden af leddene. Dette kan hjælpe i op mod 80% af tilfældene.

Den daglige kost må indeholde tilstrækkeligt A- og D-vitamin, B-5vitamin og B6-vitamin, kisel, kalk, magnesium og titanium. De livsvigtige fede syrer af omega 3 typen, fx i fiskeolie, kan være en meget god hjælp, gerne i kombination med hybenpulver.

En dansk læge, Even Marstrand har fundet ud af, at ledbrusken ved slidgigt har et lavt indhold af mineralet titan. Tilskud af titan skal tages mindst 6 måneder sammen med et bredt tilskud af andre vitaminer og mineraler.

Sukker og andre simple kulhydrater bør fjernes fra kosten. Ligeså alkohol, tobak og kaffe. Spis sundt. Slidgigt forværres af mangelsymptomer, undgå derfor junk food.

Nogle slidgigtpatienter har fået det markant bedre ved at undgå mad fra natskyggefamilien. Dvs. kartofler, tomater, aubergine, gule, grønne og røde peberfrugter (samt tobak).

Vitaminer

• B3, niacinamid er blevet benyttet i terapeutisk sammenhæng i doser på 250 mg 6 gange daglig, undertiden op til 4 g dgl.
• B5, pantotensyre.
• B6, pyridoxin.
• C-vitamin: Tag det i form af calciumascorbat. Er særlig vigtig, når det gælder opbygning og vedligeholdelse af brusken. En høj indtagelse reducerer symptomerne og modvirker forværring - god sammen med bioflavonoider.
• E-vitamin har vist god effekt på slidgigt.

Mineraler

• Zink: 30 mg dgl.
• Kobber: 1/10 af zinkindtaget dvs. 3 mg. dgl.
• Selén: God antioxidant, der samtidig forbedrer virkningen af E-vitaminet.
• Mangan: Vigtig ved bruskdannelse. Tag 30 mg dgl.
• Bor: Nogle patienter er kommet sig helt efter at have taget 9 mg bor dgl.

Urter

• Ginseng er godt til nogle gigtpatienter, men langtfra alle. Det er langsomt virkende.
• Gurkemeje er kendt som det krydderi, der gør karry gul. Det er en antioxidant og god mod betændelsestilstande i tarmen. Virker regenererende. Det fremmer endvidere kroppens egen produktion af hormonet kortison. Tag 400 - 600 mg. I kapselform 3 gange daglig mellem måltiderne. Virker bedst sammen med bromelain, plante- eller fiskeolie samt lecithin
• Harpago eller Djævleklo (Harpagophytum procumbens) har lejlighedsvis god effekt på slidgigt.
• Ingefær hæmmer dannelsen af prostaglandiner og leukotriener, som gigtpatienter har for mange af. Erfaringer viser, at ingefær også dæmper gigtsmerter. Ingefær hjælper desuden til at optage vigtige mineraler. Det afhjælper ødem og er uden bivirkninger: Ca. 10 gr. frisk rå ingefær daglig eller som præparat: 200 mg 3 x dgl.
• Lakridsrod: Indeholder en række stoffer, der har vist sig gavnlige mod slidgigt. Lakrids virker bl.a. ved at sænke østrogenets indflydelse i kroppen samt ved at have nogle binyrebarklignende virkninger i kroppen.
• Salai gugul: Plante fra den indiske folkemedicin, hvis harpikslignende udtræk har været benyttet mod gigt i flere tusind år.
• Yucca: Er en ørkenplante fra centralamerika. Den lokale folkemedicin anbefaler plantens marv mod gigt.

Aminosyrer

• Histidin, behandlinger med op til 5 gr. daglig er blevet benyttet.
• SAM (S-adenosyl-methionin) er et effektivt og velafprøvet middel mod gigt.

Andet

• Bromelain: Et enzym, der findes i umodne ananas. Folkemedicinen anbefaler det mod slidgigt. Det hjælper til at fordøje protein og virker betændelseshæmmende. Bromelain har ikke bivirkninger.
• Chondroitinsulfat: Forebygger brusknedbrydning. God som del af forebyggende og vedligeholdende behandling.
• DMSO (Di Methyl Sulfon Oxid): Et særligt præparat benyttet af bl.a sportslæger som injektion og som tilskud. DMSO er receptpligtigt i Danmark. Det fremmer kroppens udnyttelse af andre stoffer, også uheldige stoffer. DMSO kræver derfor specialviden.
• Hajbrusk: Resultaterne på slidgigt er meget varierende fra person til person. Kan være nyttigt til gigt.
• Glucosamin sulfat: Har vist gode resultater på nedslidt ledbrusk. Tages i mindst 2 måneder.
• MSM (Methyl-sulfonyl-Methan): Er et præparat af organisk svovl, som har vist lovende resultater på gigt.
• SOD (Super Oxid Dismutase): Har været brugt med succes som injektion direkte i angrebne led. Virkningen fra kosttilskud mod gigt er uvis.

Konventionel behandling
Er medicin nødvendig, har man nu i mange år ofte valgt at starte med gigtmidler af typen ibuprofen (NSAID-stoffer). De kan godt lindre smerterne, da de både har en almindelig smertestillende virkning og en undertrykkende virkning på betændelsesagtige forandringer, der i sig selv giver smerter.

Problemet er bare, at disse stoffer kan have en række svære bivirkninger, især hos ældre. De øger risikoen for mavesår og tarmsår og for blødninger fra disse sår. De kan være nyreskadelige, de svækker immunforsvaret og belaster leveren. Desuden kan de ved at fjerne eller undertrykke smerterne fratage mennesker motivationen til selv at gøre noget for at modvirke slidgigten. Sammen med andre former for medicin, fx nogle tabletter mod sukkersyge, konkurrerer de om nedbrydningen i leveren, hvilket kan give en for stærk virkning af begge stofferne (interaktion).

Det er også begrænset, hvor meget bedre de virker end almindelige smertestillende tabletter, som fx paracetamol. Der er også nogen af disse NSAID-stoffer, der øger nedbrydningen af brusken i leddene, hvilket yderligere gør dem problematiske ved slidgigt, hvor det jo netop er vigtigt at beskytte og ernære brusken.
For at hjælpe brusken kan man indsprøjte hyaluronsyre direkte i det ramte led en gang om ugen i 3-5 uger. Man kan også behandle udvortes mod slidgigt med udmærket virkning. NSAID-stoffer bruges fx til indgnidning af led.