Søvn er bl.a. karakteriseret ved at kroppen ikke bevæger sig så meget, og ved at vi reagerer mindre på sanseindtryk. Vores hjerne arbejder dog hele tiden, også når vi sover. Faktisk forekommer der perioder under søvnen, hvor hjernen arbejder mere end når vi er vågne, men hjerneaktiviteten under søvn er forskellig fra vores vågne tilstand.
Den normale søvnrytme styres af vores indre ur, som reguleres af signalstoffet melatonin, der dannes i hjernens pinealkirtel, når det bliver mørkt. Et andet signalstof - orexin - er også involveret i vores søvnrytme. Det produceres om morgenen i et område af hjernen kaldet hypothalamus og er ansvarlig for, at vi vågner op. Om aftenen aftager orexinproduktionen, hvorved vi bliver søvnige og falder i søvn. Hvis ikke hypothalamus producerede orexin, ville vi sove hele tiden. Personer der lider af sygdommen narkolepsi, har for få orexin-producerende celler i deres hypothalamus.
Om A- og B-mennekser
Det er vores gener, der bestemmer om vi er A-mennesker (morgenfriske) eller B-mennesker (natteravne). Man kan også være hhv. A- eller B-menneske i mindre eller i ekstrem grad. I ekstreme tilfælde er disse menneskers døgnrytme forskudt op til 4 timer.
A-mennesker
A-mennesker er morgenfriske ved 5 - 7 tiden, men har svært ved at holde sig vågne efter kl. 22 om aftenen. A-menneskers døgnrytme passer normalt bedst til vores arbejdsliv.
B-mennesker
B-mennesker er slet ikke morgenfriske. De foretrækker at sove til det bliver formiddag, men er til gengæld friske til midnat eller længere. Derfor er B-mennesker i størst risiko for at forskyde deres døgnrytme og oparbejde et søvnunderskud.
Søvnbehov
Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove. Nogle mennesker synes dog at kunne klare sig med væsentlig mindre; men fælles for os alle er, at en god nattesøvn er nødvendig for vores psykiske og fysiske velbefindende. Søvnforskning tyder på at vi har brug for omkring 8 times søvn hver nat, hvis vi skal fungere optimalt. Vores søvnbehov er dog individuelt. Nogle fungerer bedst med mindre, andre mere end de 8 timer. Forsøg har vist, at mennesker, der gennem et stykke tid helt fratages mulighed for at sove, udvikler psykoser.
Børn har behov for mere søvn end voksne for at fungere optimalt. Således bør børn under 5 år sove mindst 11 timer hver nat. Børn mellem 5 og 10 år bør sove mindst 10 timer, og børn over 10 år bør sove mindst 9 timer om natten.
Søvnen er inddelt i cykler à 90 minutter, som hver rummer forskellige faser i form af let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Det er REM-søvnen, vi drømmer i. REM-søvn menes at have betydning for vores seksualitet og mentale velbefindende. Under den dybe søvn producerer kroppen flere vigtige hormoner, bl.a. væksthormon som er af stor betydning for både vores fysiske og psykiske velbefindende. Hos små børn udgør REM-søvnen halvdelen af barnets søvn. Yngre menneskers søvn består af 25% let søvn, 25% REM-søvn og 50% dyb søvn. Andelen af dyb søvn reduceres med årene, ligesom det samlede søvnbehov.
Ældre og søvn
Når ældre mennesker - i denne forbindelse personer over 45 år - klager over ikke at kunne sove, kan det hænge sammen med, at behovet er blevet mindre. Det kan i nogle tilfælde også skyldes en for lav hormonproduktion. Eksempelvis kan en lav skjoldbruskkirtelaktivitet, et lavt niveau af det mandlige kønshormon testosteron og et lavt niveau af væksthormonet IGF-1 medføre at nattesøvnen bliver for kort pga. søvnløshed.
Søvn og alkohol
Selv om alkohol gør det nemmere at falde i søvn, ødelægger alkohol i blodet søvnkvaliteten. Pulsen er forhøjet, og andelen af REM-søvn er nedsat eller udebliver helt. Det synes kun at kræve 5 - 6 genstande at ødelægge søvnkvaliteten.
Søvnforstyrrelser generelt
Søvnforskning har vist, at vi er tilbøjelige til at tro, at vi får mindre søvn end tilfældet er. Når man alligevel ikke kan sove, skyldes det almindeligvis, at man ikke er tilstrækkelig træt. Stress, bekymringer og depression kan også bevirke, at man har svært ved at falde i søvn, og stress synes at kunne mindske andelen af dyb søvn. Får vi for lidt af den dybe søvn, kan det svække vores evne til at huske.
Ligesom ved alle andre af livets forhold spiller ens livsstil en vigtig rolle for søvnens kvalitet. En god nattesøvn er knyttet til et liv med en god ernæring, motion, normal vægt og et psykisk velbefindende.
Daglig motion har ud over dets gunstige virkning på hjerte-kredsløb, immunforsvar og overvægt vist sig at øge de såkaldte alfa-bølger i hjernen, som optræder når man er veltilpas og afslappet. Motion har en overordentlig god virkning på søvnproblemer.
Forskning tyder i øvrigt på, at mænd og kvinder sover mere uroligt, når de sover sammen, end når de sover hver for sig. Mænds søvnkvalitet nedsættes mere end kvinders af at sove sammen, måske fordi kvinder generelt sover dybere end mænd.
Søvn og mobiltelefoner
Stråling fra tændte mobiltelefoner er under mistanke for at stresse hjernen således, at evnen til at nå de dybe søvnfaser svækkes og andelen af den vigtige, dybe søvn mindskes.
Indsovningsbesvær
Besvær med at falde i søvn kan skyldes, at man er overstimuleret pga. opkvikkende stoffer, f.eks. efedrin, kaffe, sort te, cola eller guarana. Hvis vi udsættes for alt for kraftig belysning før sengetid, vil det sende signaler til hjernens indre ur, som fortæller, at det er dag, hvilket kan medføre besvær med at falde i søvn. Også støj, smerter, stress, tankemylder, bekymringer, depression og angst kan forhindre indsovning.
Besvær med at sove igennem
Når man ikke får en længere, sammenhængende søvnperiode. For tidlig opvågen og generel dårlig søvnkvalitet kan skyldes depression og angst. Man bør dog altid være opmærksom på mere banale årsager som f.eks. et ukomfortabelt sengeleje.
Snorken
Snorken kan både forstyrre egen og andres nattesøvn. Årsagen til at det også kan forstyrre egen nattesøvn er, at vejrtrækningen under snorken kan blive meget uregelmæssig. Snorken kan skyldes særlige anatomiske forhold, men mest almindeligt opstår den, når tungemusklen under søvnen afslappes og synker tilbage mod svælget. Samtidig vil de afslappede muskler i hovedet bevirke, at den bløde gane og drøbelen udvides. Herved bliver luftpassagen mindre således, at svælg, gane og drøbel kommer til at vibrere i takt med vejrtrækningen. Tilbøjeligheden til at snorke øges, hvis man bruger sovepiller, er spirituspåvirket fordi muskulaturen afslappes mere, eller at man er udsat for passiv rygning.
Snorken øges også, hvis man har tørre slimhinder, er overvægtig, har en stor drøbel eller tunge eller hvis man lider af næsepolypper, forstørrede mandler eller en lille underkæbe. Kvinder snorker mindre end mænd; men både mænd og kvinders tilbøjelighed til at snorke stiger med alderen - også i lydstyrke.
Søvnapnø
Søvnapnø betyder manglende vejrtrækning under søvnen. Dette kan i modsætning til snorken i udpræget grad forstyrre personens nattesøvn. Ved søvnapnø holder personen op med at trække vejret i over 10 sekunder af gangen op til flere hundrede gange hver nat.
Der sker det samme som ved snorken, men ved apnø lukkes der helt af for luftpassagen eller den besværliggøres meget voldsomt. Blodets iltindhold bliver for lavt samtidig med, at indholdet af kultveilte bliver for højt. Denne kvælningsfornemmelse bevirker, at personen vågner op med et sæt og stor uro, men efter at vejrtrækningen igen er blevet normal, falder personen i søvn igen, og det hele gentages kort tid efter.
Om morgenen husker personen intet, men føler sig meget træt, ukoncentreret og irritabel hele dagen. Socialt kan dette fænomen ødelægge ægteskaber og arbejdskarrierer samt være årsag til trafikulykker, efterhånden som personen "zombificeres" af denne mangel på en ordentlig nattesøvn.
Når kroppen får for lidt ilt, kan det medføre såkaldt metabolisk syndrom, hvor kroppen ikke kan forbrænde fedt og sukker effektivt. Derfor stiger risikoen for forhøjet blodtryk, hovedpine, hjerte-karsygdomme og nedsat seksuel funktion også markant hos personer med søvnapnø.
Søvnapnø rammer ofte overvægtige, midaldrende mænd, hvis luftveje belastes af presset. Næsten 40% af de der lider af søvnapnø har lidt af taleproblemer – f.eks. stammen - som børn. Det har givet næring til den teori at lidelsen muligvis kan hænge sammen med en subtil hjerneskade tidligt i livet i det område hvor talecenteret sidder og som så udvikler sig til søvnapnø mange år senere.
Snorken og søvnapnø mindskes som regel, når man sover på siden.
Som nævnt hænger vores psykiske velbefindende og kvaliteten af vores søvn sammen. Tager man sovemedicin bliver varigheden af den dybe søvn mindre og drømmesøvnen, som er vigtig for vores psykiske velbefindende, forstyrres. Sovemedicin er desuden vanedannende og har en tendens til at miste sin søvnforlængende virkning efter længere tids brug.
Drømme
Mareridt og dårlig søvnkvalitet kan i nogle tilfælde være knyttet til mangel på B-vitaminer, især B1 og B6, men også mineralerne calcium, magnesium og zink.
Besvær med at huske sine drømme er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig søvnkvalitet - tværtimod - det er forøvrigt mest udbredt hos mænd. Mænd husker drømme bedre, hvis de har haft sex. Kvinder husker deres drømme bedst, hvis de sover alene.
