Lyset fra solen rummer flere arter ultraviolet stråling:
- UVA: Langbølget, som bruner mest, men også kan virke forbrændende på huden.
- UVB: Mellembølget, forbrænder let og virker ødelæggende på elastin i huden. Fremmer derfor rynkedannelse. Kan være en årsag til hudkræft.
- UVC: Kortbølget, farligst for levende celler, som dog filtreres fra af vanddamp i ozonlag og atmosfære.
Kort om huden
Huden inddeles i overhud, læderhud og underhud. Overhuden indeholder pigmentceller, der giver huden sin brune farve, når den udsættes for ultraviolet stråling.
Læderhuden indeholder proteinerne kollagen og elastin, som giver huden styrke og elasticitet. Her findes også hyaluronsyre, som binder væske. Det er også i læderhuden at rynkerne opstår, når vi bliver ældre - og tidligere - hvis vi eksempelvis har været udsat for meget sol, og andelen af elastin og kollagen mindskes.
Underhuden indeholder mange fedtceller, nerver og bindevæv.
UVA og UVB påvirker huden på flere måder. Det får i første omgang de små blodkar til at udvides og huden til at rødme. Sollyset stimulerer endvidere celler i overhuden til at danne pigment. Herved bliver huden efterhånden mere brun og vi tåler mere sollys. Solen danner dog også mange frie radikaler når den rammer huden og længere tids udsættelse for sollys bevirker derfor at hudens elasticitet mindskes. Det giver på længere sigt flere rynker. Sarte personer der ofte bliver solbrændte kan udvikle keratosis, en fortykkelse af hudens yderste hornlag. Endelig øger ivrige soldyrkere deres risiko for at få hudkræft / modermærkekræft.
Solen bidrager med den mest skadelige stråling i perioden fra april til oktober i tidsrummet mellem kl. 12 og 15. Man udsættes også i nogen grad for UV-stråling når det er overskyet, hvis man sidder under en parasol eller har tøj på som lader noget lys trænge igennem. Derfor kan man faktisk godt blive brun i skyggen. Det tager blot længere tid. Opholder man sig derimod bag glas, passerer solens varmestråling, men de brunende UV-stråler bortfiltreres og man undgår solskoldning.
Sollys udtørrer også huden.
En solskoldning viser sig fra 2 - 6 timer efter det tidsrum hvor man har fået for meget sollys. Det afhænger meget af hvor meget pigment huden indeholder - altså hvor brun man er, om man er ung eller ældre, hudens indhold af antioxidanter og hvilken hudtype man har. Typisk tåler blonde, rødhårede og personer med fregner solen dårligere end andre og skal derfor være mere påpasselige. De mest sarte tåler ikke mere end 15 minutters stærkt sollys. Ved en kraftig solskoldning vil huden danne væskefyldte blærer. Herefter er huden fra 3 - 6 måneder om at blive normal igen. Den nydannede hud under afskalningen er ekstra følsom for sollys.
Symptomer
Symptomerne på solskoldethed er rødme af huden som er øm og føles varm. En mild solskoldning vil være overstået i løbet af et døgn. Ved moderat solskoldning som varer i flere dage er symptomerne stærkere, huden klør og smerter og er mere hævet. Ved stærk solskoldning kan huden danne vabler og der kan ydermere tilstøde feber med kulderystelser og kvalme.
Soleksem
Soleksem er et kløende udslæt med små blege, kløende knopper og røde plamager. Det viser sig på bryst og arme og evt. ben fra 1 time til et par dage efter man har har fået sol. Det er værst om foråret hvor huden ikke er vænnet til solen. Udslættet er ufarligt og forsvinder efter et par uger. Det ses mest hos kvinder i alderen 5 - 40 år.
Skyggereglen
To danske læger præsenterede i 2002 en såkaldt skyggeregel, der har det fortrin, at den er meget nem at administrere. Den går i korthed ud på, at man bør beskytte huden mod direkte sollys så længe ens skygge er er kortere end en selv.
Solcremer
Solcremer benytter sig af to typer UV-filtre - kemiske og fysiske eller evt. en kombination. Ved kemiske filtre trænger de aktive stoffer ind i huden og beskytter, mens cremer med fysiske filtre reflekterer UV-lyset oven på huden. Den ene type er ikke mere effektiv end den anden. Forskning tyder dog på, at solcreme ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod UVA-stråling, hvorefter huden udsættes for skader fra de frie radikaler, som strålingen forårsager.
Generelt er solbadning ikke sundhedsfarligt hvis man ikke overdriver, ikke mangler antioxidanter og sørger for at have en god balance mellem Omega 3 og -6 fedtsyrerne i kosten. Det vil for de flestes vedkommende indebære at de skal tage et dagligt tilskud af fiskeolie.
