Svampe er mikroskopisk små, enkeltcellede organismer, som i modsætning til bakterier har cellekerner. Svampe indeholder ikke klorofyl og kan derfor ikke lave fotosyntese. I stedet får de al næring fra deres vækstmedie.
Det anslås, at der findes omkring 100.000 svampearter - muligvis flere. Svampe bidrager til nedbrydningen af organisk materiale. De findes overalt i naturen, i jorden, i luften, i vandet og i mennesker. Et gram jord kan indeholde helt op mod 100.000 levedygtige svampesporer.
Nogle svampe optræder i kolonier og kan derfor ses med det blotte øje. Eksempler på svampekolonier kan være mug på brødet eller mørke belægninger på badeværelsesfliserne. Andre svampekolonier ligner planter. Deres frugtlegemer kan ses i skoven som paddehatte og støvbolde. Nogle er spiselige, andre giftige.
Svampe inddeles i 4 klasser: Algesvampe, Sæksporesvampe, Stilkporesvampe og ufuldstændige svampe. De kan formere sig på flere måder, både kønnet og ukønnet. Ved simpel tværdeling, ved en slags knopskydning og ved forskellige former for sporedannelse. Svampe behøver en vis fugtighed for at trives. De behøver næring og en passende temperatur.
Vi bruger svampe til mange dagligdags ting. Gærsvampe bruges til at fremstille brød, øl og vin. Skimmelsvampe bruges til at fremstille skimmelost, penicillin og forskellige enzymer til industrielt brug. I spildevandsindustrien hjælper svampe med at rense vandet for forskellige urenheder.
Det anslås at omkring 300 svampearter er involveret i sygdom hos mennesker og dyr. Sygdomsfremkaldende svampe inddeles i tre grupper: Skimmelsvampe, gærsvampe og dimorfe svampe.
Skimmelsvampe
Er trådformede vækster - kaldet hyfer - som danner et sammenhængende netværk kaldet myceliet, der dels vokser ned i vækstmediet men også ses på overfalden og giver svampekolonien det uldne eller hårede udseende, vi kender som mug. Skimmelsvampe trives i fejlkonstruerede, utilstrækkeligt vedligeholdte og dårligt ventilerede boliger. De lever af træværk, tapet, lim, gips, maling, kork og andre organiske materialer alle de steder, hvor der ofte samler sig fugt. Svampene producerer nogle enzymer der nedbryder det, de vokser på. De producerer dog også forskellige svampegifte (mycotoksiner), som frigives til luften, også når de tørrer. Disse mycotoksiner er mindre end svampesporer og farlige at indånde i større mængde. De belaster lever, nyrer, nervesystem og immunforsvar. Typiske symptomer hos personer, der lever med mug i boligen vil derfor være træthed, astmalignende symptomer og irritationer i øje og næse. Nogle skimmelsvampe kræver dog ret meget væde for at trives. De kræver alle ilt for at kunne vokse, og ofte vil man kunne lugte dem.
Gærsvampe
Kan klare sig uden ilt. De er kendetegnet ved at være runde og separerede. De kan dog også danne trådformede udløbere, der ligner hyfer. Se Candida længere nede.
Dimorfe svampe
Er en gruppe svampe, der både kan antage gær- og skimmelform alt efter temperatur. I kroppen, hvor der er 37 grader, optræder de som gærform. Dimorfe svampe ses normalt ikke i Europa, men i Nord- og Sydamerika forårsager de lunge- og hudinfektioner.
Mykoser
Mikroskopiske svampe kan under visse omstændigheder forvolde sygdom hos mennesker. Svampesygdomme kaldes under et for mykoser. I boliger angrebet af skimmelsvamp blandes frigivne svampedele og sporer med luften hvor de indåndes. Svampe eller svampesporer der indåndes kan være årsag til kræft, meningitis, nyresygdom, hudsygdomme, allergi, blodsukkerproblemer og mentale lidelser. I den mindre farlige men stadig plagsomme ende kan nævnes hud- fod- og neglesvamp, skæl, kronisk bihulebetændelse og trøske hos babyer. De kaldes også for overfladiske mykoser. Svære svampeinfektioner, hvor de indre organer angribes, kaldes dybe mykoser. De ses normalt kun hos personer med stærkt nedsat immunforsvar.
Mykotoksiner
Sundhedsskadelige svampe udskiller en gruppe stofskifteprodukter, som under et kaldes mykotoksiner - svampegifte. De dannes af selve svampen og normalt ikke af dens sporer. Mykotoksinerne kan være meget forskellige i struktur og egenskaber. Jo mere fugt og varme svampene får, desto stærkere giftvirkning. Nogle mykotoksiner kan vi drage nytte af. Penicillin er et eksempel. Alkohol er også et mykotoksin. Andre eksempler på mykotoksiner:
Mykotoksin - Skader især - kan findes i /Stammer fra
- Aflatoksin - Leveren - majs, nødder og tørret frugt fra varme lande.
- Ochratoksin - Nyrerne ­- Utilstrækkeligt tørret korn, bælgfrugt, kaffebønner, vin.
- Meldrøje-alkaloid - Blodkredsløbet - Korn, især rug.
- Patulin - Mave-tarmkanal - Frugt og produkter fremstillet af frugt.
- Fumonisin - Kroppens enzymer - Majs
Den samme svamp kan godt producere flere slags toksiner og forårsage forskellige symptomer og sygdomme. Mykotoxiner dannes i større mængde i korn, der er for vådt og ikke tørres tilstrækkeligt efter høst. De kan findes i alle fordærvede fødevarer herunder i rådden frugt. Mykotoksiner kan findes i kød- og mælkeprodukter, når dyrene har fået foder inficeret med svamp, og der kan findes mykotoksiner på nødder. Mug og skimmel på madvarerne er en synlig indikation på tilstedeværelsen af mykotoksiner. Skimmelost er dog ikke giftig. Mad der opvarmes dræber ganske vist svampene, men ikke deres toksiner. Mykotoksiner kan skade nervevæv og hud, men ødelægger især nyrevæv og kan give leverkræft. Problemet er særlig stort i Afrika.
Symptomer
Almindelige symptomer på svampeangreb kan være træthed, hovedpine, herunder migræne, øjne der løber i vand og klør, næse- og hudkløe, rødmen, åndedrætsbesvær, herunder astmasymptomer, koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Aspergillus
Er en familie af skimmelsvampe. Mest kendt er A. flavus, A. fumigatus, A. niger og A. terreus. Mykotoksinet aflatoksin fra nogle aspergillussvampe er et af de stærkeste giftstoffer, der findes. Aflatoksinet produceres dog først, når temperaturen når 25 grader C eller derover. Aspergillus-infektion i luftvejene kan være årsag til allergi. Ubehandlet kan en Aspergillus-infektion være livsfarlig for immunsvækkede personer.
Candida albicans
Gærsvampen Candida albicans findes normalt på hud og slimhinder uden derved at skabe problemer. I menneskers fordøjelseskanal kan den under visse omstændigheder brede sig uhensigtsmæssigt og danne trådformede udløbere, som vokser ind i tarmvæggen og perforerer den, hvorved der slipper stoffer ind i blodet, som burde være holdt ude. Det overbelaster immunsystemet og kan forårsage en kaskade af symptomer.
Denne lidelse er beskrevet separat under ”Candidiasis” i kategorien Helseproblemer.
Mundsvamp
Skyldes ofte ovennævnte candida-svamp. Hos spædbørn kaldes lidelsen for trøske. Mundsvamp kan ses som følgesymptom efter antibiotikabehanling, nedsat immunforsvar, følge efter kemobehandling, dårligt reguleret sukkersyge, ophobning af tungmetaller i kroppen (f.eks. mange års tobaksrygning), tørre slimhinder (f.eks. Sjøgrens syndrom) og dårlig mundhygiejne (manglende børstning af tænder eller rengøring af tandprotese).
Hudsvamp
Svamp på huden kan somme tider være svær at skelne fra eksem. En tommelfingerregel siger, at hvis det angrebne hudområde er skarpt afgrænset, er det svamp. Hvis grænsen til normal hud derimod er mere diffus, er det eksem. De svampe der angriber hud, hår og negle kaldes under et for dermatofytter, men hører til skimmelsvampene. Hudsvamp kan også skyldes gærsvampen Candida som trives i hudfolder hvor der er varme og fugt. Hudsvampe lever af døde hudceller. Symptomerne er rødme, svien og kløe evt. med blærer og små revner.
Fodsvamp
Er en udbredt form for hudsvamp og skyldes typisk for meget varme og fugt i skoene. Det vil ofte dreje sig om en svamp fra Trichopyton-familien, men kan også skyldes Candida-svampen. Symptomerne er kløe og hudløshed mellem tæerne og der kan være revner i huden. Svampen kan brede sig til fodsål og negle. Fodsvamp kan smitte fra person til person - især hvor huden har små revner.
Ringorm (Tinea corporis)
Er en misvisende betegnelse for en svampeinfektion, der angriber huden. Sygdommen viser sig som runde, afgrænsede, røde pletter, der skæller. Smitten stammer ofte fra kæledyr - ikke sjældent fra katte.
Pityriasis versicolor
Gærsvampen Pityriasis versicolor viser sig på kroppen som små pletter, der kan ligne manglende hudpigment (vitiligo). Infektionen kan udvikle sig hos nogle, der tager solarium.
