Der er mange former for svimmelhed, der er et symptom, og det er altid vigtigt at søge bag ved et symptom og ikke bare behandle det. Svimmelhed udløses fra lillehjernen, hvor både synsindtryk, høreindtryk samt signaler fra trykpunkter under huden samarbejdes til en viden om, hvor kroppen befinder sig i rummet.
Med alderen kan disse indtryk svækkes. Synet er måske ikke så godt mere, og hørelsen heller ikke. Og nervesignalerne fra trykpunkterne under fødderne, og fra hænderne når man bruger stok eller rolator, er måske heller ikke så stærke. Så bliver lillehjernen usikker og sender svimmelhedssignaler. Selve lillehjernen kan også være ramt af sygdom. Svimmelhed opstår mest hos ældre mennesker.
Svimmelhed viser sig som en følelse af ubalance, at man drejer rundt, medens alt omkring en står stille eller at alt omkring en snurrer rundt, medens man selv står stille. Svimmelhedsanfald kan være lettere eller kraftige, og kan medføre tab af balance og endog besvimelse.
Væskemangel, stress, lavt blodsukker og stofskifteproblemer, som fx skjoldbruskkirtel-lidelser kan være årsager til svimmelhed. Desuden kan forkalkning i pulsårerne til hjernen give svimmelhed. Det ses meget typisk, når pulsåren til bageste del af hjernen og lillehjernen bliver forkalket, eller den bliver sammentrykt af forkalkning i halshvirvelsøjlen, som pulsåren løber igennem. Der er typisk svimmelhed, når man kigger opad.
En anden hyppig årsag til svimmelhed er bivirkninger af medicin. Mange lider af svimmelhed på grund af brug af smertestillende midler - især morfica samt nerve- og sovemedicin, men også medicin mod hjerte- og kredsløbssygdomme, mod gigt og mave-tarmsygdomme m.m. kan have svimmelhed som bivirkning.
Der kan samtidig med svimmelheden være balanceforstyrrelser, kvalme og evt. opkastninger. I disse tilfælde skal årsagen ofte søges i det indre øre.
Ved en særlig type svimmelhed, der opstår, når man skifter stilling, lægger sig eller vender sig i sengen, kan der være tale om en forskubning af de såkaldte øresten, en slags rester eller krystaller, der ligger i det indre øre og trykker mod forskellige celler, alt efter hvad stilling man indtager, liggende på den ene eller den anden side, stående op eller på hovedet. Er ørestenene blevet forskubbet, går der forkerte signaler til lillehjernen, der så reagerer med svimmelhedssignaler.
Svimmelhedsanfald viser sig også ved betændelse i det indre øre eller Meniéres sygdom.
