Alle mennesker har luft i maven, og normale, sunde mennesker lukker gas ud fjorten gange dagligt. Det kan være afhængig af, hvor meget luft man sluger med mad og drikkevarer eller om man tygger tyggegummi, som også medfører, at der sluges mere luft. Mennesker danner ca. 2 liter tarmluft i døgnet, men nogle danner mere luft end andre og kan være meget besværet af det.
Gassen, som det drejer sig om, dannes ved en gæringsproces ved hjælp af bakterier og svampe, der holder fest i tyktarmen på den mad, der ikke når at blive optaget i kroppen, bl.a. pga. en dårlig nedbrydning af kostens bestanddele. Her spiller enzymerne i maden en stor rolle, ikke kun vore egne fordøjelsesenzymer. Enzymerne i frugt og grønt bliver ødelagt ved kogning og stegning, og derfor er kogt og stegt grønt sværere at fordøje end rå grøntsager.
En af de ting, man kan gøre, er derfor at vælge at spise mere af frugten og grøntsagerne rå. Når man lægger sin kost om til at indeholde flere grønsager, vil der altid gå nogle uger med mere luft i maven. Derefter vil fordøjelsen indrette sig bedre og bedre på den nye kost, så luftdannelsen aftager.
De næringsmidler, der giver mest gasdannelse, er grøntsager, især bønner, broccoli, kål, løg, ærter, sojabønner og kålroer. Også mælk og mælkeprodukter kan være slemme, fordi nogen mennesker ikke kan nedbryde og optage mælkesukker (laktose).
Yoghurt er dog fint, da mælkesyrebakterierne er gode for tarmfunktionen og sundheden iøvrigt. Pas på fødemidler, der indeholder sødemidlet sorbitol. Æbler, bananer, brød og brødprodukter, gulerødder og selleri er moderate gasdannere, mens der ikke dannes så meget gas fra æg, fisk, fjerkræ, kød, olier og ris.