Tourettes syndrom

Tourettes syndrom er opkaldt efter en fransk læge med det imponerende navn George Albert Edouard Brutus Gilles de la Tourette, som beskrev sygdommen i 1885. Tidligere og op til nyere tid, mente man, at sygdommen skyldtes hysteri.
Tourettes syndrom er relativ sjælden. Det bryder frem i alderen fra 2 - 15 år, evt. op til 21 års alderen og varer resten af livet for langt de fleste. En forstyrrelse i hjernesignalstofferne serotonin, dopamin og GABA menes at være berørt.
Sygdommen er karakteriseret ved en række forskellige former for tics, som er ufrivillige, evt. voldsomme og sammensatte bevægelser, øjeblinken og grimasseren. Derudover kan der optræde ufrivillige lyde som rømmen, eller hostelyde, skrig, grynten eller andet.
Der kan optræde ekkolali, hvor andres ord og sætninger gentages, palilali, hvor man gentager sig selv, eller koprolali, hvor man siger uartige eller obskøne ord. Nogle mener i øvrigt, at komponisten Mozart led af sidstnævnte.
Tourettes syndrom kan også medføre andre tvangstanker og tvangsmæssige handlemønstre. Det kan være forbundet med stor angst ikke at gennemføre visse tilbagevendende handlinger.
Pubertet, stress og andres forventninger til én og især andre menneskers uforståenhed over for symptomerne kan forværre dem og give depression. Nogle lærer at undertrykke deres ufrivillige bevægelser et stykke tid. Denne mentale anstrengelse kan dog bevirke, at bevægelserne efterfølgende forstærkes.
Sygdommen kan både have perioder med mindre og mere kraftige symptomer. Mennesker med Tourettes syndrom er normalt begavede men får ofte koncentrationsproblemer, som vanskeliggør indlæring.
Tourettes syndrom er arvelig. Risikoen for at ens børn får sygdommen er 50%. Drenge er mere udsatte for at få sygdommen end piger.