Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Tryksår - Decubitus

Tryksår - Decubitus

Hudsår der opstår efter vedvarende tryk på kroppen. Trykket forårsager nedsat blodtilførsel til området, hvor der opstår iltmangel, som ubehandlet kan ende med vævsdød - også kaldet koldbrand.

Et tryksår eller et såkaldt liggesår ses i forbindelse med længerevarende sengeleje.
Personer der er særligt udsatte for at pådrage sig tryksår er:

  • Ældre mennesker
  • Personer der er bevægelseshæmmede, f.eks. meget sengeliggende, personer med lammelser og personer i længerevarende bedøvelse
  • Personer med nedsat følesans
  • Personer med dårligt blodkredsløb, herunder mangeårige rygere
  • Personer med sukkersyge
  • Magre, fejlernærede eller dehydrerede (drikker for lidt)
  • Overvægtige
  • Sklerosepatienter
  • Personer i behandling med binyrebarkhormoner

Et tryksår ses oftest de steder, hvor kroppens vægt presser mod en underliggende knogle, dvs. steder, hvor huden er særlig tynd. Typisk ses liggesår på hæle, balder, hofter, i den nederste del af ryggen, ved albuer, skulderblade og på kanten af ørerne.
Tryksår inddeles i forskellige sværhedsgrader
Grad 1
Huden er rød. Det gør ondt. Der er opstået en mindre skade på vævet og en betændelsesreaktion. Rødmen forsvinder ikke, når man trykker på huden med en finger. Tilstanden normaliseres efter at trykket er aflastet.
Grad 2
Huden har dannet blærer, som hurtigt kan blive til et overfladisk sår. Tilstanden vil give smerter.
Grad 3
Såret er nået ned i underhuden, men er standset af hinden mellem underhud og muskelvæv. Der kan være sort, dødt væv og eventuelle fistler (åbninger ned til dybereliggende pus). Tilstanden er ofte uden smerter, da følenerver er ødelagt.
Grad 4
Såret har nu arbejdet sig ned i muskelvævet og evt. i knoglen. Der vil være dødt væv og betændelse med eventuelle fistler, og såret vil nemt blive inficeret med svampe og bakterier. Der er sjældent smerter pga. ødelagte følenerver.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: