Urinsyregigt

Urinsyregigt kaldes også ægte gigt. Sygdommen skyldes, at der udfældes urinsyrekrystaller - ofte i ledbrusken, omkring leddene - men evt. også i arme og ben, i knogler, bindevæv eller i organer. Denne udfældning af urinsyre kan også medføre nyresten. Urinsyreophobningen kan også skyldes, at nyrene udskiller for lidt urinsyre.
Symptomerne kommer anfaldsvis, rammer ofte et enkelt led, som bliver rødt og meget smertefuldt som ved en betændelse. Betændelse kan skyldes, at immunsystemet angriber urinsyrekrystallerne. Der kan komme feber og kulderystelser. Anfaldet ebber ud i løbet af nogle dage.
Podagra
Når storetåens grundled rammes og forårsager smerter og ømhed, kaldes det podagra. Det første anfald udløses typisk efter et bedre (purinrigt) måltid sammen med alkohol.
Urinsyregigt henregnes under livsstilssygdomme selv om man kan være arveligt disponeret. For mange purinholdige fødevarer fra kød, især organkød, men også kødsuppe og fjerkræ, gær, skaldyr, markrel, sild, sardin og ansjoser forværrer sygdommen. Ligeså alkohol, fedt og sukker. Fødevarer med et lavt purinindhold er f.eks. æg, kornprodukter, nødder, oliven og frugt. Mange podagrapatienter er overvægtige og har blodtryks- og blodsukkerproblemer.
Disse ting kan forekomme hver for sig eller sammen. Det er langt fra alle med for højt indhold af urinsyre i blodet, der har gigtanfald, fx podagra, men podagra kan være et forvarsel om urinsyregigt.
Sygdommen er absolut hyppigst hos mænd, sjældent før 30 års alderen og hyppigst omkring 50 års alderen. Der er en arvelig tendens. Sygdommen begynder ofte pludseligt, mest om natten, med smerter, rødme og hævelse af et eller flere led, oftest i benene og særlig hyppigt i storetåens grundled.
Anfaldet udløses ofte af alkohol, et stort måltid, medicin, skader eller kirurgiske indgreb. Det kan vare fra dage til uger, hvorefter det går fuldstændig væk igen. Over halvdelen får et nyt anfald inden for et år, men der kan gå mange år, før det næste kommer. Senere anfald har en tendens til at komme i flere led, til at være sværere og længerevarende samt til at give feber. Det kan så være svært at se forskel på urinsyregigt og leddegigt.
Det væsentlige i sygdommen er det forhøjede indhold af urinsyre i kroppen. Det kan skyldes en for stor produktion eller en forsinket udskillelse af urinsyre, der er tungt opløseligt, eller en kombination af begge dele.
Når man ser bort fra arvelige forstyrrelser i urinsyrestofskiftet, er vanddrivende behandling en af de vigtigste grunde til et for højt indhold af urinsyre i blodet, da mangel på væske i kroppen - i forbindelse med denne behandling - fører til en større genoptagelse og en nedsat udskillelse af urinsyre. Acetylsalicylsyre, nikotinsyre og alkohol kan også medføre for meget urinsyre i blodet.