Som ordet siger, er en væskeophobning en abnorm ansamling af væske i et eller flere af kroppens væv. Man kalder også dette for "ødem". Man kan få ødemer på sin håndryg som resultat af et hvepsestik, eller fordi man har pådraget sig et slag.
En væskeophobning kan dog også være et resultat af, at hjertet ikke pumper blodet godt nok rundt i kredsløbet. Typisk ser man hos ældre mennesker hævede fødder og ankler, hvilket er typisk for dårligt kredsløb (denne væskeansamling i ben/fødder samt lunger kaldes også for staser).
Af hele ens kropsvægt udgør vand 3/5. Væsken skifter hele tiden plads mellem blodkarrene og det omkringliggende væv. Selve udvekslingen af væske foregår i de allermindste blodkar, som kaldes for kapillærer. Væske presses fra blodkarret ud i det omsluttende væv, og herefter trækkes væsken atter tilbage fra vævet (osmose).
Noget af denne væske vender aldrig tilbage til blodkarrene, men bliver derimod til lymfe (en klar, vandig og nogle gange svagt gullig væske, som indeholder hvide blodlegemer og cirkulerer i lymfebanerne).
Nyrerne er med til at påvirke væskebalancen, idet de regulerer den mængde salt og vand, der bliver udskilt med urinen. "Påfyldningen", der skal erstatte salt- og vandtabet, sker i form af det, man spiser og drikker.
Der findes imidlertid nogle forskellige komplikationer eller lidelser, som kan forstyrre kroppens væskebalance. For eksempel hobes blod op i venerne ved hjertesvigt, fordi hjertet ikke magter at pumpe det videre. Blodtrykket stiger herefter, og denne blodtryksstigning forplanter sig tilbage til kapillærerne. Resultatet af dette er, at vævene ikke kan slippe af med væsken, som derfor hober sig op og giver ødemer i ben eller lunger.
Man kan også komme ud for, at der sker et tab af protein igennem urinen - ved nefrotisk syndrom - som er en nyresygdom, der gør, at man taber proteiner og salte gennem nyrerne. Dermed kommer man i underskud af vigtige næringsstoffer i blodet. Proteiner holder på væsken i blodbanen. Når der mangler proteiner, trænger væsken fra blodbanen ud til vævet, og dermed opstår væskeophobninger i benene. Dette fænomen kaldes osmose.
Ved nyresvigt nedsættes udskillelsen af salt igennem urinen. Salt ophobes herved i vævene, og saltet binder væske til sig med et ødem til følge. Ødem kan dog også skyldes andre faktorer som for eksempel:
- Mangel på protein i kosten (reducerer blodets proteinindhold og forstyrrer dermed osmose-funktionen).
- Skrumpelever (fører til ophobning af blod i leverens vener).
- Mangel på vitamin B1 (ses ofte hos alkoholikere).
- Behandling med blandt andet binyrebark-hormon (kortison) og østrogen (p-piller).
- Graviditet (præeklampsi eller svangerskabsforgiftning).
Ødemer kan med andre ord både skyldes relativt harmløse forhold eller alvorligere sygdomme, så det er vigtigt at finde ud af, hvorfor væsken hobes op i kroppen.
Historisk set er urten fingerbøl, Digitalis lanata og Digitalis purpurea blevet brugt som hjertemedicin ved forstørret hjerte og kronisk hjertesvigt, der også kan medføre væskeophobninger i lunger eller ben.
