Vinterdepression - SAD

Vinterdepression eller SAD - seasonal affective disorder - er ingen sjælden lidelse. Ca. 1% af befolkningen rammes, og kvinder rammes oftere end mænd. Mange af symptomerne er anderledes end ved almindelig manio-depressiv lidelse. Ved almindelig depression er der normalt appetitmangel, søvnløshed, dårligt selvværd, skyldfølelse og følelse af håbløshed og hjælpeløshed.
Ved vinterdepression er klagerne anderledes. Udover nedtrykthed forekommer også søvnighed, lav energi, social tilbagetrækning og en øget appetit, især til søde ting og andre kulhydrater. Dette svarer på en måde til dyrenes vintersøvn. Mange har vinterdepression i let grad, så det ikke virker som sygdom. Vinterdepression optræder med øget hyppighed, jo nærmere man kommer polerne.
Søvnigheden ved vinterdepression har en sammenhæng med melatonin, et hormon som hjernens koglekirtel danner, når det er mørkt, og nedsætter dannelsen af, når der kommer tilstrækkelig stærkt lys ind gennem øjnene, fx udelys. Almindeligt lys fra elpærer kan på et øjeblik stoppe den natlige melatoninproduktion et godt stykke tid, fx ved at man om natten tænder lyset for at gå på toilettet.
Selv om årsagen til vinterdepression ikke er fuldt udforsket, så ved vi at hovedparten af personer med vinterdepression har en unormal døgnproduktion af melatonin. Om natten topper koglekirtlens melatoninproduktion normalt ved 2-tiden, men hos vinterdepressive dannes der melatonin for fuld kraft et par timer længere end normalt. Både for lav og for høj melatoninproduktion synes at kunne fremkalde psykiske ubalancer.
Signalstoffet serotonin har også stor betydning for vinterdepression. Mennesker med denne lidelse har et lavt niveau af serotonin, hvilket øger appetitten og har sammenhæng med trang til søde sager og andre kulhydrater. Mennesker med tilbøjelighed til vinterdepressioner får det i reglen også bedre, hvis de spiser mange kulhydrater (stivelses- og sukkerstoffer som brød, pasta og kartofler).
Lysterapi betyder, at man dagligt opholder sig i stærkt, kunstigt lys i et bestemt tidsrum. Efter man fandt ud af, at ophold i oplyste lokaler kunne ændre døgnrytmen og årstidsrytmen hos dyr, begyndte man at anvende lysterapi til behandling af vinterdepressioner hos mennesker.
I 1980 påviste forskere, at der behøvedes en højere lysstyrke (> 2.000 lux) til at hæmme afsondring af melatonin hos mennesker. Det var denne iagttagelse, der førte til de første kontrollerede undersøgelser af lysterapi-behandling af vinterdepression i 1984. Et stort antal kontrollerede undersøgelser af lysterapi verden over har vist, at lysterapi er en effektiv behandling ved vinterdepresssion. Klinisk reaktion på lysterapi har givet respons på omkring 65% ved længere forsøgsserier.
Man begynder almindeligvis at mærke en effekt af lysterapi efter 2-4 dage, og man kan påvise målelig bedring efter behandling i en uge. Dog kommer symptomerne hurtigt tilbage, hvis man afbryder lysterapien. Personer med depressionssymptomer som et større søvnbehov, øget appetit (også efter kulhydrater) og vægtforøgelse reagerer positivt på lysterapien, hvor der er en svagere respons hos personer, som lider af melankoli eller personlighedsforstyrrelser.
Der kan hos nogle opstå mindre bivirkninger ved lysterapi som synsforstyrrelse og træthed i øjnene, hovedpine, optændthed og ophidselse, døsighed og mani, som dog gerne forsvinder ved en reducering af lysdoseringen.
Se evt. www.lysterapi.net