Vitiligo

Hudens farve stammer fra pigmentet melanin, som produceres af celler i overhuden kaldet melanocytter. Også øjets nethinde indeholder melanocytter, som giver det kulør. Blå øjne er tegn på et lavt melaninindhold i øjet. Dannelse af melanin kræver tilstedeværelse af aminosyren tyrosin og af enzymet tyrosinase.
Hudens melaninproduktion øges, når den udsættes for ultraviolet lys, hvorefter huden bliver mørkere. Det sker også hos farvede, selv om det er sværere at se. Vitiligo er mere iøjenfaldende desto mørkere huden er. Nogle personer lider af en arvelig pigmentmangel kaldet albinisme. De mangler helt evnen til at danne melanin og har derfor en helt lys hud, hvidt hår og rødlige øjne. De er også mere sårbare overfor solens ultraviolette stråling. Huden danner netop melanin som beskyttelse mod de skadelige virkninger fra solens ultraviolette lys.
Det anslås at 1, højst 2% af verdens befolkning rammes af vitiligo. Sygdommen er ikke farlig og smitter ikke, men er af kosmetiske årsager ofte en stor belastning. Den kan opstå i alle aldre, men begynder hyppigst hos unge mennesker. Det ser ud som om vitiligo i nogle tilfælde nedarves, men langt fra i alle.
Sygdommen begynder ofte med nogle få, mindre, hvide, ofte symmetrisk placerede pletter, som breder sig på hænderne, på overkroppen, i ansigtet eller evt. andre steder. Nogle får kun hvide pletter i den ene side af kroppen. Sidder pletterne i håret, bliver disse hår ofte også helt hvide. Det mest almindelige er, at pletterne spreder sig. Det kan foregå langsomt over mange år, men kan også ske relativt hurtigt. Sygdommen kan også gå i stå i mange år.
Ved vitiligo skyldes de hvide pletter, at melanocytterne ødelægges. Der er påvist tilfælde, hvor personens eget immunsystem har produceret antistoffer, der har angrebet melanocytterne. Personer med autoimmune sygdomme lider oftere af vitiligo end resten af befolkningen, men der foreligger ingen fyldestgørende konklusioner.
Nogle forskere antager, at melanocytterne også kan gå til grunde af andre årsager. Kroppens celler producerer hele tiden en vis mængde hydrogenperoxid (brintoverilte) som en naturlig del af stofskiftet; enzymet katalase er dog i stand til at spalte hydrogenperoxid til vand og ilt. Hydrogenperoxid er celledræbende. Hvide blodlegemer benytter koncentreret hydrogenperoxid til at dræbe fremmedlegemer med. Hos nogle personer med vitiligo har man konstateret et lavt niveau af enzymet katalase i kroppen. Niveauet af katalase kan dog hæves med store doser C-vitamin og kan være en mulig forklaringsmodel for en gunstig virkning af C-vitamin mod vitiligo.
Det er i øvrigt velkendt, at lidelser som perniciøs anæmi, en sygdom hvor tarmen ikke kan optage vitamin B12 samt en lav mavesyreproduktion ses hyppigere hos personer med vitiligo, og oftest hos kvinder.