Vorter (verrucae) er en virusinfektion, som forårsager små godartede hudsvulster, der kan opstå enkeltvis eller i klynger i overhuden over hele kroppen. Især hænder og fødder er udsatte, men de kan også vise sig i ansigtet, på kønsorganerne og ved endetarmsåbningen. De kan ligne små blomkålshoveder eller paddehatte, og de har en nupret og hård overflade.
Der findes over 60 forskellige arter af humant papillomvirus (HPV). Vorternes udseende og struktur er afhængig af deres placering og af hudtypen, hvorpå de vokser. Hver vortetype har sit eget navn, men alle stammer de fra det samme virus, der påvirker hudens øverste lag. Virus får hudceller til at dele sig hurtigere, end de ellers ville og derfor vokse kraftigere, således at man danner en vorte.
Vorter udgør ingen helbredsrisiko i sig selv, men de kan naturligvis være generende for udseendet, og fodvorter kan være smertevoldende. Nogle af de virusarter, som udvikler vorter, kan også udvikle kræft, og nogle former for vorter er da også blevet sammenkædet med en øget risiko for kræft i endetarmsåbning, livmoderhals, skede og penis.
Den hud, som afstødes fra vorten, indeholder massive mængder virus, og man kan derfor smitte både sig selv og andre ved enten at røre ved en vorte eller ved den afstødte hud. Vorter smitter via direkte eller indirekte kontakt, ved at man går på bare fødder på offentlige områder som badeanstalter, gymnastiksale, sportsklubber og svømmehaller. Vorterne udvikler sig 1-6 måneder efter smitten.
Det er sandsynligt, at 2/3 af en hel befolkning får mindst én vorte i deres liv, for vorter er faktisk den mest udbredte hudlidelse efter bumser, og lidelsen bliver mere og mere udbredt. Vorter opstår mest hos børn og unge efter vækstperioder, hvor kroppen tit mangler zink, som er et nødvendigt mineral for den generelle modstandskraft mod infektioner med bakterier og vira. Det er ikke alle, som er lige modtagelige for smitte, nogle er helt immune, mens andre altid er udsatte.
De almindeligste vorter er
- Vorter, som forekommer - nogle gange i rigt antal - på fingre og ved negle (verrucae vulgares). De er nærmest halvkugleformede. De er mest generende rent æstetisk.
- Fodvorter (verrucae plantares) er på størrelse med en ært. Fodvorten er et fladt, rosablegt hudområde med en ru overflade. Den har ofte et blødt centrum med et sort punkt i midten - som skyldes blødninger s.f.a. tryk - og den er omkranset af en hårdere kant. Fodvorter opstår nogle gange i grupper og kan skabe ru hudarealer på flere centimeter. De kan være smertevoldende, fordi de mest sidder, hvor fodballen udsættes for tryk, når man går og står, hvilket kan føles som en generende sten i skoen. I værste fald kan de dog være invaliderende. De forveksles ofte med ligtorne, som er et lille stykke hård hud under foden: Ligtorne er dog mere ømme, når man trykker på midten, hvor vorter er mere ømme ved et tryk fra side til side.
- Flade vorter (verrucae planae juveniles) er gerne et pludseligt udbrud af talrige, let forhøjede vorter, som mest findes på håndryggen og i ansigtet hos børn.
- Kønsvorter (verrucae acuminatae) - også kaldet kondylomer - er ligeledes forårsaget af virus, og de er derfor også smitsomme. De er spidse og vokser ud fra kønsorganernes slimhinder eller omkring endetarmsåbningen hos både mænd og kvinder. De opstår bedst i et fugtigt miljø, der virker hudirriterende, og som nedbryder hudens modstandskraft over for smitte. De smitter gennem sex. Kondylomer generer kun æstetisk.
Andre vortelignende vækster kan være
- Alderdomsvorter, som er mørke med en ru overflade, virker som om de sidder udenpå huden (verrucae seborrhoica, senilis, naevus seborrhoicus). Som navnet antyder, opstår de sent i livet.
- Moluskler (molluscum contagiosum) er små, hvide, bløde knopper med en fordybning i midten, der er almindelige hos børn, men som kan spredes seksuelt mellem voksne.
- Vorter der ses hist og her i skægregion og hårbund (verrucae filiformis). De er dannet af få millimeter lange papiller.
- Vortelignende udslæt på huden med bløde vortelignende papler (Verrucae peruana, peruviana), som kan optræde selvstændigt eller hos personer, der er immune over for oroyafeber (Bartonella bacciliformis).
Der er stor forskel på hyppigheden af vorter indenfor de forskellige aldersgrupper. Der ses ikke vorter hos helt små børn under 3 år, men hos de 4-6 årige har 5-10% vorter, og hos unge 15-18 årige har op mod 20% lidelsen. Kønsvorter er hos unge en af de hyppigst seksuelt overførte sygdomme. Voksne mennesker har mere sjældent vorter. De fleste vorter forsvinder ofte af sig selv i løbet af ½ til 2 år efter deres opståen.
