Det har vist sig, at agerpadderok indeholder mineralet silicium (Si) - eller kisel - som kroppen bruger til at styrke bindevæv, hud, hår, knogler, negle og slimhinder.
Jo ældre man er, og jo lavere østrogenniveau man har i blodet, jo dårligere er man også til at optage silicium. Det ser dog ud til, at kroppen har lettere ved at optage silicium i den form, agerpadderok indeholder, nemlig monosiliciumsyre.
Foruden silicium indeholder agerpadderok også selén, som tilsammen øger blodgennemstrømningen i hovedbunden. Hermed gavnes hårvæksten. En urtete af agerpadderok virker udrensende på nyrerne.
Te
2- 3 g agerpadderok koger 5 minutter i 200 ml vand og trækker 15 min. for at frigive sit siliciumindhold. Herefter kan det sies. Drikkes mellem måltider.
Bemærk
- Længere tids indtagelse kan irritere fordøjelseskanalen. Hold pause efter seks ugers brug.
- Bør ikke anvendes ved nedsat hjerte- og nyrefunktion.
Udvortes brug
Kan anvendes som omslag til at standse blødning og fremme sårheling. Her bruges 10 g agerpadderok til 1 ltr. vand.