Proteiner, som i gamle dage hed æggehvidestoffer, er opbygget af aminosyrer i forskellige kombinationer. De har navn efter den aminogruppe, de indeholder. De indeholder også en syregruppe. Det er årsagen til, at proteinholdig mad kan forårsage en sundhedsskadelig syreophobning i kroppen, som bør balanceres med basedannende mad, f.eks. frugt og grønt.
Aminosyrer findes i L- og D-former. Disse betegnelser refererer til molekylestrukturen, idet L står for laevo - det vil sige venstre - og D- står for dexter - det vil sige højre - og angiver, hvordan molekylerne drejer polariseret lys. Alle naturlige aminosyrer hos mennesket er L-aminosyrer. L-aminosyrerne er de økologiske, de orthomolekylære og legemskompatible (kropsforenelige). I ganske få tilfælde bruges også D-former eller - oftere - DL-former - også kaldet racemiske - for eksempel DL-fenylalanin.
De enkelte aminosyrer er hver især livsvigtige næringsstoffer, som er afgørende for blandt andet kroppens vækst, regeneration, herunder sårheling, immunforsvar og produktion af enzymer og hormoner.
For at organismen skal kunne udnytte de individuelle aminosyrer, er det afgørende, at vi kan nedbryde proteinet i dets grundbestanddele, da kun de frie aminosyrer kan optages og udnyttes af kroppen.
Forskellige fordøjelsesproblemer, fejlernæring, forgiftning, overbelastning, stress, sygdom eller dårlige arveanlæg kan imidlertid svække denne omdannelse af proteiner til frie aminosyrer.
Dette kan, selv om det indtræffer i en kortere periode, føre til kroniske lidelser, fordi de frie aminosyrer selv indgår i produktionen af de fordøjelsesenzymer, der er ansvarlige for nedbrydningen af proteiner - og altså dermed for hele den fremtidige frigørelse af aminosyrerne.
Man bruger enkelte aminosyrer terapeutisk mod en lang række lidelser. Det er fornuftigt at kombinere denne behandling med B6-vitaminer og andre nutrienter.
For at isolerede aminosyrer skal have en terapeutisk virkning, bør de tages i rimeligt store doseringer. I modsætning til nutrienter som mineraler og vitaminer, hvor vi for det meste angiver doseringer i milligram (mg) og mikrogram (mkg), så angives de, når det gælder aminosyrer, i hele gram (g).
Forskudt for måltider
En daglig indtagelse af aminosyretilskud er som regel delt i to doser som tages hhv. formiddag og eftermiddag. (Enkelte undtagelser findes; for eksempel fenylalanin og DL-fenylalanin). Hensigten er så vidt muligt at isolere indtagelsen fra anden fødeindtagelse og dermed fra konkurrerende protein. Af samme grund tages tilskud af enkelte aminosyrer forskudt for måltider og skylles ned med vand eller juice, ikke med mælk eller anden proteinholdig drik.
Essentielle aminosyrer
- Isoleucin
- Leucin
- Lysin
- Methionin *
- Fenylalanin
- Threonin
- Tryptofan
- Valin
- Histidin (essentiel for børn)
Ikke-essentielle aminosyrer
- Alanin
- Arginin (essentiel under visse omstændigheder)
- Aspargin
- Asparginsyre
- Carnitin
- Citrullin
- Cystein *
- Cystin *
- Glutamin
- Glutaminsyre
- Glycin
- Serin
- Taurin *
* Svovlholdige aminosyrer
Se også "Aminosyrekomplekser" her, "Branched-Chain Amino Acids" her, "Glutathion" her og "Proteiner" her
