Antioxidanter virker ved at neutralisere skadelige frie radikaler og beskytter kroppen mod forharskning.
Om frie radikaler
Et frit radikal er som oftest et iltatom eller andre ustabile substanser, der har mistet en eller flere elektroner, hvorved de er blevet ustabile. Derfor stjæler disse frie radikaler elektroner fra nærliggende molekyler, som så også bliver ustabile og må stjæle elektroner osv. Et frit radikal eksisterer kun i brøkdele af et sekund, men det er rigelig tid til at forårsage den kædereaktion af ustabile molekyler, som beskadiger (ætser, forharsker) cellevægge, omkringliggende væv og i nogle tilfælde cellernes arvemasse. En elektronoverførsel på denne vis kaldes også for oxidativt stress - også hvor det ikke drejer sig om iltmolekyler.
Vi skaber hele tiden frie radikaler i vores krop ved fysisk aktivitet, når vi udsættes for stråling, sollys, stress, forurening, når vi udsættes for tungmetaller, tobaksrøg, alkohol, medicin og ved betændelse m.m. Selv leverens afgiftningsprocesser skaber frie radikaler, som øger kroppens behov for antioxidanter, vitaminer, mineraler og aminosyrer.
Cellerne har reparationsmekanismer, der kan reparere de fleste skader, men nogle skader efter frie radikaler forbliver. Det kan være årsag til dannelse af en kræftcelle.
Jo mere belastet vores liv er af nogle af de ovennævnte aktiviteter, desto flere frie radikaler udløses. Kroppen har nogle enzymsystemer som Superoxiddismutase (SOD), gluthationperoxidase og katalase, som kan neutralisere frie radikaler, men deres kapacitet er begrænset. Derfor har vi brug for en stadig tilførsel af bl.a. zink, kobber, jern, mangan og selen, der er nødvendige for de nævnte enzymsystemer, og vi har brug for antioxidanter.
Planter producerer antioxidanter for at beskytte sig mod den skadevirkning, som Solens stråler også har. Jo barskere vækstvilkår i den henseende, desto flere antioxidanter vil planterne producere. Vi får gavn af disse antioxidanter ved at spise planterne.
Antioxidanter har den egenskab, at de kan afgive elektroner til de frie radikaler, hvorved de beskytter cellemiljøet mod skader. Ved denne proces mister de dog før eller siden deres antioxidantvirkning og må derfor enten regenereres eller suppleres.
Der er mange forskellige antioxidanter. Nogle virker i kroppens vandfase, C-vitamin f.eks. Andre i fedtfase, f.eks. E-vitamin. Nogle antioxidanter virker kun intracellulært, andre uden for cellerne. Nogle virker kun i øjets væv osv. Vi har brug for dem alle. Tilførsel af en enkelt antioxidant kan ikke give den nødvendige beskyttelse uanset om doseringen er meget høj. Antioxidanter virker sammen og reparerer hinanden, når de beskadiges i kampen mod de frie radikaler, således at de virker igen. C-vitamin reparerer E-vitamin og omvendt. Lipoinsyre reparerer også andre antioxidanter, det samme gør bioflavonoider.
Angreb af frie radikaler kan observeres, når overskårne æbler eller avocadoer ændrer deres friske farve. Drypper man derimod citronsaft (en antioxidant) ud over frugterne sker dette ikke. Når f.eks en avocado eller et æble bliver brunt, skyldes det at luftens ilt stjæler elektroner fra overfladen af frugterne. Ilt har nemlig to elektroner at reagere med. C-vitaminet i citronsaften leverer elektroner til iltatomernes angreb og beskytter derved frugten.
De sidste 50 års antioxidantforskning har kastet lys over en lang række faktorer, og i de senere år er man fra lægelig side begyndt at indse, at det er muligt at afbøde visse civilisationsbelastninger og endog at helbrede sygdomme med antioxidanter.
Mangel på antioxidanter ses især hos
- Ældre, der ikke spiser ret meget
- Alle med ensidige kostvaner
- Mennesker med kroniske sygdomme
- Sportsfolk
- Folk med hårdt fysisk arbejde
- Folk med højt stressniveau
- Storrygere og alkoholikere
- Folk belastet af medicin og kemiske stoffer
Sund mad er kendetegnet ved et højt indhold af antioxidanter. I fødevarer er den bedste kilde til antioxidanter frugt og grønt. Te, både almindelig te og grøn te har et meget højt indhold af antioxidanter. Hos grøntsagerne topper især kålfamilien.
Det er tilrådeligt at indtage masser af antioxidanter dagligt. Blot kan det ikke anbefales at indtage store doser af enkelte antioxidanter i længere tid uden at supplere med et balanceret tilskud af andre vitaminer og mineraler. Enkeltterapi med antioxidanter kan i værste fald forårsage cellulære ubalancer, der utilsigtet kan forøge den oxidative stress. Antioxidanter er imidlertid glimrende at tage sammen, hvor de mangedobler hinandens effektivitet. Alle de væsentligste antioxidanter kan findes i gode multivitamin-mineralpiller.
De væsentligste antioxidanter og stoffer med antioxidanteffekt
- Betacarotén
- C-vitamin
- E-vitamin
- Vitamin B6
- Vitamin B1 - har antioxidanteffekt
- Vitamin B2 - har antioxidanteffekt
- Vitamin B3 - nødvendig i bestemte antioxidantenzymer
- Vitamin B5 - har antioxidanteffekt
- Selén - nødvendig i bestemte antioxidantenzymer
- Zink - nødvendig i bestemte antioxidantenzymer
- Kobber - nødvendig i bestemte antioxidantenzymer
- Mangan - nødvendig i bestemte antioxidantenzymer
- Andre stoffer med antioxidantvirkning
- Coenzym Q10
- Superoxid dismutase (S.O.D.)
- Glutathion
- Alfa lipoinsyre
Der er hundredevis af stoffer med antioxidantaktivitet, bl.a. nogle aminosyrer og flavonoider, som findes i frugt og grønt.
Se evt. også Multivitaminer-mineraler.
