Planten stammer oprindeligt fra Middelhavslandene. Den har siden oldtiden været anvendt til leverlidelser.
Artiskok indeholder flere leverstimulerende bitterstoffer som f.eks. cynarin og cynaropicrin.
Nøgleord
Appetitstimulerende, fordøjelsesfremmende, leverstimulerende, galdedannende, kolesterolsænkende, blodsukkersænkende, afgiftende.
Artiskok kan forsøges som akutmiddel ved kvalme, oppustethed og mavesmerter efter fødeindtagelse. Ved mere kroniske lidelser som f.eks. forhøjede triglycerider i blodet tages midlet 3 gange daglig i mindst 6 uger.
Forholdsregler
Brug aldrig urtemedicin, hvis du er i tvivl om, du eventuelt har symptomer, som bør klarlægges af en læge.
Hvis ikke man opnår forbedring inden forventet tid - bør man søge professionel assistance.
Kontraindikationer
Bør ikke anvendes terapeutisk under graviditet og amning. Bør ikke benyttes ved blokerede galdeveje som f.eks. galdesten. Det kan forårsage kolikagtige smerter. Bør ikke benyttes af personer med allergi over for artiskok eller for planter af kurvblomstfamilien.
Bivirkninger
Der er ingen kendte bivirkninger ved brug af artiskokpræparater i anbefalede doseringer, men indtagelse af større mængder er i stand til at hæmme mælkeproduktionen.
Dosering
1:2 ekstrakt: 2-4 ml daglig.
Standardiseret ekstrakt af blade: Ca. 300-600 mg 3 x daglig.
Uforarbejdede, tørrede blade: 1–4 g 3 x daglig.
Akutmiddel
Tag 300-600 mg standardiseret ekstrakt 1/2 time før og efter et måltid.
Kroniske lidelser
Tages 3 gange daglig i mindst 6 uger.