Asparginsyre og Asparagine

Asparginsyre er ikke en essentiel aminosyre. Den fremstilles ud fra glutamat med hjælp fra blandt andet vitamin B6. Asparginsyre er aktiv i både urinsyrecyklussen - der står for organismens omsætning af urin- og kvælstof - og citronsyrecyklussen - der håndterer kulhydratstofskiftet. Den er således deltager i to af kroppens vigtigste biokemiske funktionsområder og er derfor involveret i talrige vigtige aktiviteter. Yderligere opbygger den pyrimidiner, der indgår i DNA, samt orotaterne. Asparginsyre findes i høje koncentrationer overalt i kroppen.
Aspargin er den biokemiske forbindelse indgået mellem asparginsyre og ATP (adenosin-tri-fosfat), cellernes energibriketter opberedte til forbrænding og produktion af celleenergi. Glutaminsyre og glutamin danner et tilsvarende par. I begge tilfælde kan aminosyren transportere og levere ATP efter behov i vævene.
Afgifter ammoniak i vævene og beskytter derved centralnervesystemet. Fremmer udholdenheden under stærk fysisk aktivitet som sport og idræt. Fremmer optagelse af mineraler fra tarmen og mælkeydelsen hos ammende kvinder. Opbygger muskelvæv.
Aspargin kontrollerer stofskifteaktiviteter i hjernen og nerverne og benyttes til behandling af skader i disse områder. Asparginsyre indgår i dannelsen af DNA og RNA og aminosyren threonin; er også leverbeskyttende og modvirker udmattelse.
Terapeutisk dosering
Op til 2 g dagligt med vand, forskudt fra måltider.
Læs også "Aminosyrer" og "Aminosyrekomplekser".