Faktisk ville det være mere korrekt at kalde D-vitamin for et fedtopløseligt hormon.
D-vitamin findes i flere former, som hver især er en smule forskellige i deres kemiske struktur. Af størst relevans for os er D2 kaldet ergocalciferol og D3, cholecalciferol. Den mest effektive form er D3.
D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er derfor vigtig i forebyggelse af knogleskørhed og engelsk syge, som er en tilstand med bløde, deformerede knogler, samt mod blodsukkerproblemer og udvikling af nærsynethed. D-vitamin er nødvendig for udvikling af en sund lungefunktion. Det har endvidere betydning for blodets størkningsevne. Forskning tyder på at D-vitamin medvirker i regulering af immunforsvaret samt at vitaminet muligvis spiller en rolle i forebyggelse af forhøjet blodtryk samt flere former for kræft. Eksempelvis kræft i bryst, æggestok, livmoderhals, bugspytkirtel og prostata. Ved udviklet kræft er der snarere tale om en hæmning end et stop i udviklingen.
Det D-vitamin vi får fra vores mad eller kosttilskud, kræver omsætning i leveren for at fungere og derefter af nyrerne. Folk med nyre- eller leverproblemer har større risiko for at få knogleskørhed.
Sol og D-vitamin
Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Af størst relevans for os i denne sammenhæng er Solens UVB- og UVA-stråling.
Når vores hud udsættes for UVB-stråling, omdannes kolesterol i hudens overflade til D3-vitamin – lidt populært sagt. Bleg hud optager mere D-vitamin end mørk hud, og det optages meget bedre fra huden end fra kosten.
Det nydannede, fedtopløselige D-vitamin optages fra huden i løbet af de følgende 48 timer, hvis ikke det forinden er blevet vasket af med sæbe eller er blevet fjernet af klorineret vand i en swimming pool eksempelvis. Det er også årsagen til, at solbadning ikke nødvendigvis fører til at højt niveau af D-vitamin i blodet.
Den mængde D-vitamin, som det lykkes at optage fra huden deponeres i bl.a. lever og nyrer, og depoter kan dække kroppens behov i nogle måneder. Det anslås at en voksen der får sol på hele kroppen en hel dag vil kunne danne ca. 10.000 i.e D-vitamin i huden. D-vitamin fra sollys dannes dog kun når solen står tilstrækkelig højt på himlen. Når solen står lavt, svækkes den ultraviolette stråling af at skulle gennemtrænge mere atmosfærisk luft. På breddegrader der svarer til Danmarks vil man derfor i praksis kun få D-vitamin fra sollys i sommermånederne.
Ifølge en teori er vores behov for D-vitamin langt højere, fordi mennesket har udviklet sig under mere solrige breddegrader og uden moderne beklædning og derfor har været vant til langt mere D-vitamin i blodet end vi har i dag.
Solens UVA-stråler har en længere bølgelængde og gennemtrænger i modsætning til UVB derfor lettere atmosfære, skydække og vinduesglas. Det trænger også længere ned i huden, hvor det medfører såkaldt oxidativt stress, som ødelægger hudens D-vitamin og som kan føre til hudkræft. UVA forhindrer imidlertid, at vi bliver overdoseret med D-vitamin fra udendørs solstråling.
Problemet opstår, når vi overvejende udsættes for sollys gennem vinduesglas. Herved forrykkes balancen mellem UVB og UVA, når glasset frafiltrerer den D-vitamin-skabende UVB-stråling.
D-vitamin fås også fra fede saltvandsfisk, laks, sardiner, makrel, tun m. fl. og i æg, bønnespirer, smør, mælk levertran, havre og vegetabilske olier. Kosten alene giver dog sjældent tilstrækkeligt med D-vitamin til at dække behovet.
Det er i dag almindeligt at give spædbørn tilskud af D-vitamin, men der ses stadig D-vitaminmangel hos kvinder i den fødedygtige alder samt hos mange ældre, der ikke kommer ud i solen og som kunne have gavn af et dagligt tilskud. Uspecifikke muskelsmerter kan være et symptom på D-vitaminmangel. Man ser mangler hos de, der får for lidt sollys, personer der har fået bortopereret noget af tarmen eller har sygdomme knyttet til fordøjelseskanalen, hvorefter optagelse af D-vitamin er nedsat.
ADT
300 i.e. (7,5 mikrogram)
Optimale doseringer
Alment supplerende kan man tage en skefuld torskelevertran dagligt i vinterhalvåret. Vær dog opmærksom på, at torskelevertran også indeholder meget A-vitamin.
Gravide og ammende har brug for mindst 500 i.e. dgl.
Børn og ældre, som får for lidt sol, kan have gavn af 500 - 1.000 i.e dgl.
Ved sygdomme som engelsk syge og osteoporose kan man tage fra 2.000 - 10.000 i.e daglig. Vedvarende tilskud af D-vitamin på mere end 2.000 - 3.000 i.e. daglig bør undgås uden faglig bistand.
Et optimalt indhold af D-vitamin i kroppen vil kunne måles i en blodprøve. D-vitamin i blodet måles i to former: Serum 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) D) eller serum 25-hydroxyvitamin D (25-(OH)D) og måles i nmol/l. Det optimale niveau af 25-OHD diskuteres stadig. Nogle forskere mener, det bør ligge helt oppe på omkring 120 nmol/l. Værdien bør dog ikke ligge under 50 nmol/l, da det øger risikoen D-vitaminmangelrelaterede helbredsproblemer.
D-vitamin blev tidligere anset for at udgøre den største fare for mulig vitaminforgiftning. Der er dog ingen god videnskabelig dokumentation for risiko ved indtagelse af op til 40.000 i.e. D3 daglig. En af konsekvenserne af langvarig D-vitaminoverdosering vil være, at kroppens indre bløddele forkalker. Alligevel er risikoen herfor i praksis ikke stor. Der vil i givet fald komme en række forudgående symptomer, der advarer.
Forgiftningssymptomer
Generel utilpashed, kløe, diarré, hyppige vandladninger, stor tørst, hovedpine, søvnløshed, træthed og muskelsvækkelse.
Advarsler
Tag ikke store doser D-vitamin ved for meget calcium i blodet (hypercalcæmi).
Et stort terapeutisk indtag af D-vitamin kan kræve en overvågning af kroppens kalkbalance.
Visse forhold er forstyrrende for optagelse og forarbejdning af D-vitamin: Visse kolesterolsænkende præparater, mavesyrehæmmende produkter, cortisonprodukter. Visse vanddrivende stoffer virker forstyrrende på forholdet mellem calcium og D-vitamin.
Læs også
http://www.vitaviva-info.com/da/Health/Health_Subjects_Details.7.79.aspx
