Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Slidgigt - Arthrose

Slidgigt - Arthrose

Slidgigt er en fremadskridende degenerativ lidelse i især de vægtbærende led. Det er først og fremmest brusken der slides. Arvelig tilbøjelighed, forkert og for lidt brug af leddene spiller også en rolle for udviklingen af slidgigt.

Slidgigt er noget, der udvikler sig langsomt. Der er en arvelig tendens, men for lidt og forkert brug af leddene og kroppen kan øge tilbøjeligheden. Det kan ensidigt gentaget arbejde også, fordi kroppen bruges forkert, og meget tungt arbejde, hvor man glemmer at bruge de hjælpemidler, som findes til tungt arbejde.

Ved lidelser i hormonsystemet kan der også komme problemer med leddene, især ved sukkersyge, for højt indhold af biskjoldbruskkirtelhormon i blodet, ved overvægt, skæv ryg og for lavt stofskifte. Det er især de vægtbærende steder, slidgigten viser sig, men skuldre og hænder rammes også ofte.

Oftest kan man ikke finde nogen sikker årsag til slidgigt. Det er især hofteled og knæled, det går ud over, og især hos ældre. Hos kvinder er slidgigt i fingerled og tommelfingrenes rodled almindelig. På fingerleddene kan der optræde ømme knuder ved leddene - Heberden's og Bouchard's knuder. Ømheden går over igen, men leddene forbliver dog noget knudrede. I rygsøjlen viser slidgigt sig oftest i skiverne mellem hvirvlerne, ved udvækster af kalk, ved forandringer i de små sideled (processus transversi et spinosi) og ved forkalkning af ledbånd.

Det er normalt i brusken i leddene, det går ud over. Den kan normalt fint klare de belastninger, den bliver udsat for, men konstant overbelastning ved hårdt og ensidigt muskelarbejde, og ved vægtbærende led samtidig overvægt, kan skade brusken, der bliver nedbrudt.

Bruger man sine led for lidt, bliver der dannet for lidt ledvæske, og ledvæsken er det, der ernærer brusken, der ikke indeholder blodårer. Leddene bliver tørre, når de ikke bliver brugt, og så knirker og knager de, og brusken bliver lettere ødelagt. En dårlig kost er med til at ødelægge bruskens modstandskraft. Ledhinden og ledbåndene kan også være angrebet.

Ved slidgigt kan der indimellem komme betændelsesagtige forandringer med opblussen af smerter og evt. væske i leddene, fx i knæleddet. Samtidig bliver smerterne værre. I disse tilfælde vil lægen oftest tage blodprøver for at undersøge, om der er i stedet er tale om leddegigt. Ellers er symptomerne oftest smerter og indskrænket bevægelighed.

En særlig slags "slidgigt" er lidelsen kold skulder. Det drejer sig her om en slags betændelsesreaktion i vævet omkring et skulderled. Det er kapslen, der "klistrer" sig fast på overarmens kuglehoved i skulderleddet. Det har ikke noget med bakterier at gøre, men kan komme efter senebetændelse eller slimsæksbetændelse i skulderleddet. Ofte er der dog ingen sygdom iøvrigt i skulderleddet.

Kold eller frossen skulder kan også komme i forbindelse med en systemlidelse i kroppen, fx sukkersyge, kronisk lungelidelse eller blodprop i hjertet. Holdes armen stille i længere tid, forværres symptomerne og bevægelsesindskrænkningen. Det er derfor vigtigt så hurtigt som muligt at få skulderen igang igen ved skader. Det er oftest kvinder over 50, der rammes af kold skulder, men mænd kan også få det.

Smerterne og stivheden udvikles i reglen gradvist i løbet af nogle måneder, skulderen bliver øm, og på røntgenbilleder kan man se afkalkning. Det er ikke umuligt, at hormonbalancen har betydning. I de fleste tilfælde forsvinder lidelsen efter 12-18 måneders forløb, men hos nogen kommer der vedvarende bevægeindskrænkning.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: