Sprog
Søg

Forside / Helselitteratur / Kost og kræft

Kost og kræft

Den rigtige kost kan være med til at forebygge kræft, men den kan i mange tilfælde også være en hjælp til at overleve, hvis man først har fået kræft. Forskere peger på, hvad vi bør spise, og hvad vi bør undgå.

Der er stor forskel på kræfthyppigheden i forskellige dele af verden. Ser vi eksempelvis på brystkræft, så har vi i den ene ende kvinder i Polynesien og Mikronesien som praktisk tages ikke får brystkræft. Så er der Kina, hvor denne kræftform stadig er sjælden. Som modpol har vi USA og Holland og resten af Vesteuropa, hvor hver 9. kvinde på et tidspunkt rammes af brystkræft.
At faktorer som kost og livsstil et blandt de væsentligste årsager til disse regionale forskellige i kræfthyppigheden understøttes af, at eksempelvis kinesere, der rejser til USA eller Vesteuropa efterhånden får en kræfthyppighed, der svarer til det nye værtslands.
Problemer med at forebygge kræft opstår, når vi ikke ved, hvad en sund livsstil er, eller værre endnu: Hvis tror vi ved det, men fejlagtigt tror, at vores usunde livsstil er sund.
Kost og livsstil er dog ikke den eneste forklaring. En kræftsygdom behøver ikke at være selvforskyldt. Genforskningen finder stadig nye gen-kombinationer, der får skylden for stadig flere forskellige kræftsygdomme. Medicin – i særlig grad hormonbehandling af kvinder, der har passeret klimakteriet menes at øge deres risiko for kræft i bryst, livmoder og æggestok. Til gengæld synes samme behandling at reducere risikoen for kræft i tyktarm og endetarm.
Før der opstår kræftceller, vil der være en forgiftnings- eller betændelsestilstand i kroppen og et nedsat immunforsvar. Derfor er livsstilsfaktorer som eksempelvis sund kost og motion givetvis ofte medansvarlige for, om eventuelle risiko-gener aktiveres eller forbliver i dvale, hvorved latent kræftsygdom kan undgås.
Mad der hæmmer kræft
En masse fødevarer og urteprodukter har i forsøg vist sig at kunne hæmme eller helt standse kræftcellers vækst. Forskning har vist, at det høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer i olivenolie nedsætter antallet af kræfttilfælde ved at reparere DNA-skader som følge af iltning – altså en antioxidanteffekt. Måske det en af årsagerne til, at Sydeuropæere får mindre kræft end Nordeuropæere?

Kræfthæmmende mad drejer sig primært om grøntsager, frugt og mere eller mindre kendte urter, som indeholder en lang række stoffer kaldet sekundærstoffer, flavonoider eller fytokemikalier. Selv om disse planter i mange tilfælde også rummer vigtige vitaminer og mineraler, mener man, at det er disse sekundærstoffer, der bærer hovedansvaret for disse væksters særlige kræfthæmmende virkning.
Både såkaldte lægeurter og helt almindelige grøntsager indeholder mange forskellige sekundærstoffer, som hver findes i begrænset mængde. Derfor kræver det en stor daglig mængde af disse urter for at opnå en tilstrækkelig høj terapeutisk virkning. Man kan identificere og opkoncentrere de mest aktive stoffer i en plante for at øge den terapeutiske virkning, men det vil samtidig øge sandsynligheden for at kuren giver bivirkninger. For at undgå dette, vil det bedste være et koncentrat af hele planten.
Det er sandsynligt, at en plante eller en fødevare der har vist en gunstig virkning på en enkelt kræftform også vil virke gunstigt på andre kræftformer, men antallet af videnskabelige undersøgelser af naturens stoffer er i mange tilfælde få og små, og nogle stoffer er kun undersøgt på dyr og ikke på mennesker.
At forskning har vist kræftforebyggende virkninger af en fødevare, men ikke har påvist en tilsvarende virkning på etableret kræft, betyder ikke nødvendigvis, at denne fødevare er helt virkningsløs over for etableret kræft, men muligvis kun at indtagelsen har været for lav eller at undersøgelsens design ikke har været egnet til at vise en sådan virkning.
Nye undersøgelser vil kunne udvide anvendelsesområdet af urter og fødevarer mod kræft. I mellemtiden har vi under alle omstændigheder spist disse fødevarer, i mange tilfælde så længe der har været mennesker og er derfor genetisk tilpasset denne type mad. Måske derfor går det ofte galt, når vi får for få at disse fødevarer. Det er som Hippokrates hævdede: Mad er medicin.
Om et stof virker som en medicin eller et giftstof kan have at gøre med dosering og i nogle tilfælde måske også med vores gener – og herunder sandsynligvis hvilken stofskiftetype vi tilhører. Der hvor det bliver sværere at gennemskue er, når selve tilberedningsprocessen bevirker, at almindelige, muligvis sunde næringsstoffer bliver mere eller mindre usunde. Eksempler på dette er tilsætning af farvestoffer til fødevarer. Nogle er tilsat af mere kosmetiske end af strengt nødvendige årsager. Alle kålplanter indeholder vigtige kræfthæmmende stoffer, som kan ødelægges hvis kålen opvarmes for meget og for længe. Opvarmning af flerumættede fedtsyrer med dets ustabile dobbeltbindinger medfører dannelse af kræftfremkaldende frie radikaler. Et tredje eksempel er for høj opvarmning af kulhydrater således, at der dannes acrylamid.
Acrylamid
Acrylamid er et vandopløseligt stof, der dannes i sukker og andre kulhydratrige fødevarer der opvarmes, dvs. steges, grilles eller bages ved temperaturer over 120 gader. Således indeholder eksempelvis chips, kiks, pommes frites og kaffe mest acrylamid. Acrylamid er dog blot et ud af en lange række usunde stoffer, som vi får fra vores kost og som er med til at beskadige cellernes arveanlæg i kroppen, hvilket øger risikoen for at udvikle kræft. Præcis hvor farlig den lille mængde acrylamid ,vi indtager med kosten, er diskuteres af forskere, men noget forskning har fundet en mulig sammenhæng mellem acrylamid og livmoderkræft, kræft i æggestokkene og måske brystkræft.
Acrylamid-reducerende stoffer
Der er også flere faktorer, der påvirker den mængde acrylamid, der dannes under opvarmningen. Forsøg med kartoffelprodukter har vist, at et højt vandindhold og tilsætning af salt vil reducere mængden af acrylamid. Rosmarin i brøddej har vist sig at kunne sænke indholdet af acrylamid i brød med 60%. Curcumin som findes i karrypulver er i stand til at nedsætte acrylamids ødelæggelse af DNA. Også flavonoiderne i grøn te kan reducere acrylamid samt tilsætning af aminosyrene L-cystein, L-glycin og L-lysin. Der forskes også i, hvilke typer af flavonoider der kan reducere acrylamid i forskellige fødevarer og på hvilken måde. Flere vitaminer er i stand til at hæmme dannelse af acrylamid. De mest effektive er vitamin B3 (niacin) og B6 (pyridoxin), men også B1, biotin og C-vitamin er gode acrylamid-hæmmere.
Den psykologiske fordel, der ligger i, at man også selv er i stand til selv at gøre noget ved sin kræftsygdom og ikke alene overlader alt til vores trængte sundhedsvæsen bør ikke undervurderes. Især når ens tiltag oven i købet nyder nogen grad af videnskabelig evidens. Selv om en sund kost næppe kan stå alene i ens bestræbelser på at overvinde en etableret kræftsygdom, men kan den meget vel være vise sig at blive en udslagsgivende faktor for udfaldet af sygdomsforløbet.
Der er en vis fornuft i at betragte kræftsygdom som en kronisk sygdom, der fordrer en rigtig sund livsstil resten af livet. Også i de tilfælde, hvor lægen forsikrer, at al kræft er væk. Det vil gavne at tage sin hidtidige livsstil op til kritisk revision. Folk der enten ryger eller drikker meget alkohol øger deres risiko for at udvikle kræft med 50% ifølge en europæisk konference om kost og kræft afholdt i Lyon i Frankrig 2001.
Nedenstående oversigt bygger på gennemgang af forskning, noter fra videnskabelige konferencer samt bøger som ligeledes bygger på forskning, hvor der er fundet kræfthæmmende virkninger af fødevarer, urter og urteprodukter:

Tyktarmskræft – endetarmskræft

Risikofaktorer
Overvægt øger risikoen. En høj indtagelse af transfedtsyrer er en højrisikofaktor. Rødt kød bør sandsynligvis begrænses ved tyktarmskræft. Dr. Walther Willett mener rødt kød helt bør udelades ved tyktarmskræft. Yngre kvinder der daglig spiser meget rødt kød synes at fordoble deres risiko for at få brystkræft i forhold til kvinder med en lille indtagelse af denne fødevare. Derudover synes en kost med et højt glykæmisk indeks at øge risikoen.
Alkohol i mindre mængde kan have en gavnlig virkning ift. udvikling af hjerte-karsygdom. Det samme gør sig dog ikke gældende ift. Kræft, hvor alkohol øger risikoen for tarmkræft selv ved få daglige genstande. Ved tre daglige genstande stiger risikoen med 26%. For at minimere risikoen for kræft fra alkohol bør kvinder ikke drikke mere end 1 daglig genstand og mænd højst 2. Desværre kan vi ikke opspare vores daglige alkoholration og eksempelvis drikke hhv. 7 og 14 genstande lørdag aften med samme, lave statistiske udbytte.
Rygning øger muligvis risikoen for endetarmskræft.
Symptomer
Ved tyktarmskræft vil afføringsmønsteret ofte ændres. Det kan medføre forstoppelse eller diarré. Det kan bløde fra endetarmen, og der kan være mavesmerter.
Gavnlige fødevarer
Broccoli, blomkål, gulerod, persillerod, pastinak, selleri, rosiner, rødvin, peberrod, wasabi, carry, løg, hvidløg, fiberrig kost, soja, fisk (omega 3 fedtsyrer), ingefær
Gavnlige urteprodukter
Druekerneekstrakt, Gurkemeje, Grøn te, hvidløg, Lycopen, Sort hindbær (Rubus occidentalis), Neem-blade-ekstrakt, Blåbær, æbler, Chlorella vulgaris og -ellipsoidea, oliven-skind, Sort kommen-olie (Nigella sativa)

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
B2-vitamin: Styrker virkningen af folinsyre hos personer med tyktarmspolypper, der i nogle tilfælde udvikles til tyktarmskræft.
B6-vitamin
B9-vitamin (Folsyre): Jo mere kvinder får med den daglige kost, desto højede beskyttelse. Samme forebyggende virkning er dog ikke set hos mænd.
D-vitamin: Gavnlig både mod kræft i tyktarm og endetarm
E-vitamin: Virkningen forstærkes af selen
Selen: Der er god effekt
Calcium: Kost og vand med et højt calciumindhold synes at mindske risikoen for kræft i tyktarmen
Magnesium: Tilskud modvirker specifikt tyktarmskræft hos kvinder.

Lungekræft – lungehindekræft

Risikofaktorer
Det kan næppe overraske, at det primært drejer sig om røgtobak, men også luftforurening bidrager til lungekræft samt udsættelse for asbest. Kosten spiller imidlertid også en rolle. Hvis man spiser mange industrielt forarbejdede fødevarer som indeholder uorganisk fosfor, synes det at fremme tumorvækst og lungekræft. Spiser man meget kød, øger man også sin risiko for lungekræft. Lungehindekræft menes dog overvejende at skyldes udsættelse for miljøbelastende stoffer.
Symptomer
Lungekræft medfører kronisk hoste med åndenød og træthed.

Gavnlige fødevarer
Grønne, tykbladede grøntsager: Broccoli, grønkål, rosenkål, spinat, gulerødder, peberrod, wasabi
Gavnlige urteprodukter
Grøn te, sort te
Gavnlige vitaminer, mineraler o.a
Selen, E-vitamin (alfa tocoferol)

Bugspytkirtelkræft

Risikofaktorer
Tobaksrygning. Bugspytkirtelkræft optræder også hyppigere ved høj indtagelse af: Sukker, søde sager, desserter: Medfører akut højt, siden svingende blodsukker og får bugspytkirtlen til at producere meget insulin. Meget mættet fedt og mejeriprodukter knytter sig også til denne kræftform. Det samme gør en høj indtagelse af kød. Alkohol menes at øge risikoen, dog mest hos kvinder.

Symptomer
Bugspytkirtelkræft giver sædvanligvis ingen eller kun få symptomer i dets indledende stadier. Derfor opdages sygdommen ofte sent. Senere i forløbet kan der komme mavesmerter, vægttab og gulsot.

Gavnlige fødevarer
Fuldkorn, fiberrig kost, Chili, løg, æbler, grøn te, sort te, vindrueskræller

Gavnlige urteprodukter
Gurkemeje, Resveratrol, Sort kommen-olie (Nigella sativa)

Gavnlige vitaminer, mineraler
B-komplekset (B6, B9 og B12)

Leverkræft

Risikofaktorer
Rygning. Overdreven alkoholindtagelse. >6 daglige genstande fordobler risikoen for at udvikle leverkræft. Infektion med Hepatitis B og C-virus samt udsættelse for aflatoxin (svampegift) og forskellige miljøgifte. Spiser man meget kød, øger man også sin risiko for leverkræft. Misbrug af anabolske steroider mistænkes for at kunne give leverkræft.

Symptomer
Leverkræft giver først symptomer sent i forløbet. Det kan være appetitløshed, vægttab, kvalme, opkastning. Huden kan klø og man kan få gulsot. Fremskreden leverkræft kan medføre stærke smerter.

Gavnlige fødevarer
Fiskeolie (omega 3 fedtsyrer), hvidløg, blåbær, rosmarin

Gavnlige urteprodukter
Marietidsel (Silybum marianum), Rosmarin (Rosmarinus officinalis), Spirulina (Arthrospira platensis)

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
K-vitamin: Har vist at kunne modvirke udvikling af leverkræft hos kvinder.

Livmoderkræft – livmoderhalskræft

Risikofaktorer
Fedme. Kvinder der har passeret klimakteriet og som drikker to eller flere genstande daglig fordobler deres risiko for at udvikle livmoderkræft. Denne risiko vil øges yderligere, hvis kvinden er overvægtig og sandsynligvis mindskes noget, hvis kvinderne ikke er i underskud med vitaminet folinsyre. Kvinder der behandles med østrogener efter klimakteriet, har også en øget risiko.
Ubehandlet infektion med Humant papilloma virus (HPV) øger risikoen for livmoderhalskræft. En dårligt reguleret sukkersyge giver muligvis en øget risiko for livmoderkræft.
Symptomer
Livmoderhalskræft giver ingen eller få symptomer i dens forstadier. Der kan være kontaktblødning og udflod. Livmoderhalskræft medfører underlivssmerter og blødning mellem menstruationer.
Livmoderkræft giver blodigt udflåd, uregelmæssig menstruation, pletblødning samt blødning efter samleje.

Gavnlige fødevarer
Broccoli, tomater

Gavnlige urteprodukter
Lycopen

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
Betacaroten: (Forebygger livmoderkræft sammen med C- og E-vitamin)
Folinsyre (B9): Et dagligt tilskud kan mindske den forhøjede risiko for livmoderkræft, som kvinder der har passeret klimakteriet har, hvis de dagligt drikker alkohol.
C-vitamin: (Forebygger livmoderkræft sammen med betacaroten og E-vitamin)
E-vitamin: (Forebygger livmoderkræft sammen med betacaroten og C-vitamin)
Jod

Prostatakræft

Risikofaktorer
Undgå mælk. Sterilisation hvor sædstrengene overskæres giver muligvis en forøget risiko.

Symptomer
Giver ikke nødvendigvis symptomer. Kan være besvær med at lade vandet. Evt. blod i urinen. Ved fremskreden prostatakræft kan der være smerter i bækkenområdet.

Gavnlige fødevarer
Broccoli, Blomkål, Granatæble, tomater, tomatkethup, løg, hvidløg, soja, fisk

Gavnlige urteprodukter
Fiber, Broccoli, Blomkål, Granatæble, vandmelon, tomat, lycopen, grøn te

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
D-vitamin:
E-vitamin:
K2-vitamin:
Selen:
S.O.D-enzymer

Brystkræft

Risikofaktorer
Udsættelse for østrogenlignende stoffer i fostertilværelsen. Højglykæmisk mad, herunder sukker, alkohol og andre hurtige kulhydrater. Mælk og mælkeprodukter: Mælk indeholder et protein kaldet insulinlignende vækstfaktor (IGF) Dette protein bevirker, at mælkedrikkende kvinder får flere ægløsninger. En meget høj indtagelse af Omega 6-fedtsyrer. Grapefrugt: Der synes at være en forhøjet risiko for brystkræft på 30% for kvinder, der har passeret klimakteriet, som daglig spiser hvad der svarer til ¼ grapefrugt. Det kan skyldes, at grapefrugt hæmmer nogle afgiftende enzymer i leveren kaldet cytochrom P450, som bl.a. har til opgave at nedbryde østrogen i kroppen, hvorved østrogenniveauet vil stige. For meget rødt kød kan muligvis også forhøje risikoen for hormonfølsom brystkræft hos yngre kvinder.

Symptomer
En knude, en hævelse, en fortykkelse eller en ømhed i brystet. Brystvorten kan evt. trække sig ind eller der kan komme udflåd fra den. Huden kan blive nubret.

Gavnlige fødevarer
Broccoli, Granatæble, kakaobønner, kål, løg, hvidløg, gulerødder, soja, tørrede grønne bønner, æbler, Papaya

Gavnlige urteprodukter
Granatæble, Sølvlys (Cimicifuga racemosa), olivenolie (ubehandlet)

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a
Folinsyre (B9): Et dagligt tilskud kan mindske den forhøjede risiko for brystkræft som kvinder der har passeret klimakteriet har, hvis de dagligt drikker alkohol.
D3-vitamin: Forebygger og hæmmer brystkræft ved at fremme apotosen (kræftcelledød) Tag 50 µg (2000 i.e.) daglig.
Selen: Synes at kunne forbygge kræftudvikling - også tilfælde, der skyldes medfødte mutationer i arvemassen.
Jod: Lave niveauer i kroppen synes at kunne skade hormonbalancen
GLA: Denne fedtsyre undertrykker det gen, som menes at være involveret i 30% af brystkræfttilfældene. GLA fremmer også virkningen af anden kræftbekæmpende medicin og GLA angriber selektivt kræftceller.

Blærekræft

Risikofaktorer
Tobaksrygning synes at være den førende årsag til blærekræft samt udsættelse for tjærestoffer. Personer der spiser meget bacon, dvs. 5 gange eller mere om ugen har også en markant forhøjet risiko for at udvikle blærekræft. Spiser man meget kylling uden skind synes risikoen for blærekræft også forhøjet. Drikker man meget kaffe, tyder en del forskning på en forhøjet risiko for blærekræft.

Symptomer
Almindeligvis blod i urinen og svie ved vandladning.

Gavnlige fødevarer
Frugt generelt. Grøntsager af korsblomstfamilien, dvs. broccoli og især broccolispirer, men f.eks. også blomkål og grønkål. Da kogning ødelægger de aktive stoffer, bør de spises rå eller let dampede.

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a
Selen

Mavekræft

Risikofaktorer
Rødt og røget kød bør sandsynligvis begrænses. For hver 100 g ekstra kød om dagen, synes risikoen at stige 3,5 gang. For meget salt. Ubehandlet mavesår fremkaldt af bakterien Helicobacter pylori. Rygning er også en risikofaktor.

Symptomer
Vil være svage i starten. Senere appetitløshed, vægttab og generelt ubehag. Ved fremskreden sygdom kan man få kvalme med opkastning.

Gavnlige fødevarer
Løg, Hvidløg, kål, wasabi, rodfrugter generelt, grønne grøntsager generelt, citrusfrugt generelt

Gavnlige urteprodukter
Løg, Hvidløg, Sort te, Grøn te

Nyrekræft

Risikofaktorer
Overvægt og tobaksrygning. Personer der spiser meget brød synes at have en let forhøjet risiko for at udvikle en form for nyrekræft, der kaldes renalcellecarcinom. Blot 5 skiver hvidt brød daglig fordobler risikoen for nyrekræft. Det skyldes at det hvide brød får blodsukkeret og efterfølgende insulinniveauet til at stige højt og hurtigt. Fuldkorsbrød er et mere sikkert alternativ.

Symptomer
Begynder sædvanligvis med blod i urinen. Der kan opstå feber og vægttab. Fremskreden sygdom kan medføre lændesmerter.

Gavnlige fødevarer
Løg, hvidløg, grøntsager generelt, fjerkræ

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
C-vitamin: Intravenøs dosering af høje doser C-vitamin har i flere undersøgelser vist sig at kunne bekæmpe kræft uden at skade ikke-kræftramte celler. Store doser C-vitamin givet oralt (tabletter, kapsler, pulver) er desværre utilstrækkeligt til at få koncentrationen i blodet højt nok op og opnå en tilsvarende virkning. Alligevel er et dagligt C-vitamin tilskud på mindst 10 g daglig er dog en vigtige del af alternativ kræftbehandling.
E-vitamin
Calcium

Æggestokkræft

Risikofaktorer
Fedt. Spis i stedet få, men sunde fedtstoffer. Fedt er trods alt livsvigtigt. Undgå mælk. Kvinder der ikke har født har muligvis en forøget risiko.

Symptomer
I starten opleves sjældent symptomer. Efterhånden vil maven begynde at vokse. Der kan komme gener ved vandladning og blødningsforstyrrelser.

Gavnlige fødevarer
Ingefær, løg, hvidløg, spinat, cikorie, jordbær

Gavnlige urteprodukter
Ingefær, Spinat, Ginkgo biloba

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
Jod

Kræft i Mund/svælg/spiserør/strube

Risikofaktorer
Overdreven alkoholindtagelse, især sammen med rygning øger risikoen for strubekræft, kræft i mundhule og spiserør. Virusinfektion kan muligvis også øge risikoen for mundhulekræft. Risikoen for spiserørskræft øges ved en høj indtagelse af kød samt ved overvægt og muligvis ved hyppig indtagelse af meget varme drikke: >70 grader Celsius. A-vitaminmangel kan muligvis øge risikoen for strubekræft.

Symptomer
Spiserørskræft medfører synkebesvær og vægttab. Strubekræft begynder med ubehag i halsen samt hæs stemme. Senere kan der komme knuder på halsen, smerter i ørene samt synke- og vejrtrækningsbesvær.

Gavnlige fødevarer
Indtagelse af frugt og grønt sænker generelt risikoen for udvikling af spiserørskræft. Avocado, Sort hindbær, Løg, hvidløg

Gavnlige urteprodukter
Sort hindbær (Rubus occidentalis), Strube: Carotenoider, Mundslimhinde: Timian (Thymus vulgaris)

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a
C-vitamin: Intravenøs dosering af høje doser C-vitamin har i flere undersøgelser vist sig at kunne bekæmpe kræft uden at skade ikke-kræftramte celler. Store doser C-vitamin givet oralt (tabletter, kapsler, pulver) er desværre utilstrækkeligt til at få koncentrationen i blodet højt nok op og opnå en tilsvarende virkning. Alligevel er et dagligt C-vitamin tilskud på mindst 10 g daglig er dog en vigtige del af alternativ kræftbehandling.
E-vitamin: Naturligt E-vitamin sænker også risikoen for spiserørskræft
Betacaroten: Sænker generelt risikoen for spiserørskræft.

Koglemarvskræft (leukæmi)

Risikofaktorer
Udsættelse for forskellige former for menneskeskabt stråling, for benzen og for andre opløsningsmidler.

Symptomer
Træthed, svækkelse, appetitløshed, vægttab, bleghed, nedsat immunforsvar, evt. let feber, tendens til at få blå mærker. I nogle tilfælde forstørret milt og hævede lymfeknuder.

Gavnlige fødevarer
Brøndkarse, jordbær, hindbær og syrlige kirsebær

Gavnlige urteprodukter
Matrem (Tanacetum parthenium), Grøn te (Camellia sinensis), Rosmarin (Rosmarinus officinalis), Druekerneekstrakt

Hudkræft - Modermærkekræft

Risikofaktorer
Udsættelse for store doser ultraviolet stråling (UVA) - specielt i barneårene. Forbrændinger. Et svækket immunforsvar øger også risikoen for hudkræft.

Symptomer
Sår der ikke vil hele. Modermærker der vokser, ændrer form eller farve og som kan klø og bløde.

Gavnlige fødevarer
Kål generelt, Broccoli. (Virkning forstærkes med selen)

Gavnlige urteprodukter
Druekerneekstrakt, proanthocyanidiner, Rosmarin (Rosmarinus officinalis)

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
SOD: (SuperOxid Dismutase-enzymer), selen

Kræft i hoved og nakke

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
Zink

Testikelkræft

Risikofaktorer
Udsættelse for høje koncentrationer af østrogen eller østrogenlignende stoffer i forstertilværelsen. Også tidlig udsættelse for svampegiften ochratoksin, som kan findes i utilstrækkeligt tørret korn, i kaffebønner og i dyr, der har spist kornprodukter med mug menes at kunne skade DNA i drenges testikler. En anden risikofaktor er udebliven nedsynkning af en eller begge testikler.
En høj indtagelse af mælkeprodukter og i særlig grad af ost har vist en øget risiko for udvikling af testikelkræft.

Symptomer
Der kommer som regel en knude i en testikel, som efter en tid kan forårsage smerter.

Kræft Generelt

Risikofaktorer
Mad med få sekundærstoffer, vitaminer, mineraler og fibre. Mad med mange tilsætningsstoffer (E-numre). For meget grillet og stegt mad.

Gavnlige fødevarer
Æbler

Gavnlige vitaminer, mineraler o.a.
A-vitamin: Naturligt A-vitamin er vigtigt i alternativ behandling af kræft, men brug det ikke til gravide.
C-vitamin: Nyrekræft, kræft i munden. Intravenøs dosering af høje doser C-vitamin har i flere undersøgelser vist sig at kunne bekæmpe kræft uden at skade ikke-kræftramte celler. Store doser C-vitamin givet oralt (tabletter, kapsler, pulver) er desværre utilstrækkeligt til at få koncentrationen i blodet højt nok op og opnå en tilsvarende virkning. Alligevel er et dagligt C-vitamin tilskud på mindst 10 g daglig er dog en vigtige del af alternativ kræftbehandling.
D3-vitamin: Forebygger og hæmmer kræft ved at fremme apotosen (kræftcelledød) Tag 50 µg (2000 i.e.) daglig.
E-vitamin: Der er otte slags E-vitamin. To af dem: Gamma- og delta-tocotrienol har vist sig at ophobes i kræft-tumorer og hæmme deres vækst. De ophobes ikke i sundt væv.
K-vitamin: Synes generelt at fremme apotose.
Selen: Kræftpatienter har typisk lave selenværdier i blodet, og både kræftsygdom og behandling med stråler samt visse former for kemoterapi vil yderligere øge kroppens udskillelse af selen. Selentilskud kan både forebygge kræft i mindre doser og hæmme etableret kræft i større doser. Selen virker pga. dets antioxidant-effekt på frie radikaler, dets generelle immunstyrkende virkning, ved at dræbe kræftceller og ved at inaktivere kræftgener i cellernes arvemasse.
Magnesium: En lav indtagelse af magnesium øger den generelle risiko for at dø af kræft. Det skal sammenholdes med, at magnesiummangel er udbredt i befolkningen.
Omega 3 fedtsyrer: Synes at gavne ved flere kræftformer. En kost rig på disse fedtsyrer retter også op på det udbredte misforhold i vesterlandsk kost med for meget omega 6 i for hold til omega 3.

Om kræfthæmmende urter
Generelt har den store gruppe af såkaldt korsblomstrede urter, der bl.a. indbefatter kål, karse og peberrod, en positiv effekt på lungekræft, tyktarmskræft, brystkræft samt kræft i æggestokkene. Som udgangspunkt vil alle urter med betændelseshæmmende egenskaber have kræfthæmmende virkninger. Disse urters aktive stoffer er forskellige og er derfor ikke lige effektive mod alle kræftformer. Inden for urteterapi opnås den bedste virkning ved at kombinere forskellige urter med sammenfaldende indikationsområde.

Forskellige kræfthæmmende stoffer i fødevarer og urter

  • Broccoli, bønnespirer og kål indeholder sulforafan som tilhører gruppen af isothiocyanater samt stoffet diindolylmethan, der hæmmer spredning af kræft til raske celler. Rå broccoli er bedre end kogt og dampet. Ca. 50% af befolkningen mangler et gen kaldet GSTM1, som bevirker at de ikke opnår den fulde cancerbeskyttende effekt af sulforafanindholdet i broccoli. Disse mennesker vil dog sandsynligvis kunne opnå den samme cancerbeskyttende virkning fra andre urter i korsblomstfamilien.
  • Blåbær indeholder Pterostilben synes at hæmme tumordannelse.
  • Brombær, hindbær, jordbær og tranebær indeholder ellagsyrer.
  • Bønner, tørrede (Phaseolus vulgaris) Det er endnu uvist, hvilke af bønnernes indholdsstoffer der er ansvarlige for deres kræfthæmmende virkning
  • Chili / jalapeno-peber indeholder capsaicin.
  • Chlorella-algerne -vulgaris og -ellipsoidea indeholder carotenoiderne lutein og zeaxanthin.
  • Druer, druekerner, rosiner og rødvin indeholder resveratrol (Et glas rødvin om dagen er nok til at forebygge) Rødvin kan muligvis hæmme udvikling af prostatakræft og lungekræft. Resveratrol har ligeledes vist sig at både at kunne svække kræft i bugspytkirtlen og styrke virkningen af kemoterapi.
  • Fisk indeholder Omega 3 fedtsyrene eicisapentaensyre og docosahexaensyre som omsættes til betændelses- og kræfthæmmende prostaglandiner i kroppen.
  • Ginkgo indeholder bl.a. terpenerne ginkgolid A,B og C.
  • Ginseng, persillerod, pastinak og selleri indeholder stoffet falcarinol, som planterne laver for at beskytte sig mod svampeangreb.
  • Grøn te indeholder stoffet epigallocatechingallat (EGCG)
  • Gulerødder indeholder betacaroten og falcarinol
  • Gurkemeje og ingefær indeholder stoffet curcumin
  • Hvidløg indeholder allicin
  • Ingefær indeholder stoffet (6)-gingerol, der virker betændelseshæmmende
  • Kakobønner indeholder stoffet procyanidin
  • Kålplanter indeholder glucisinolater
  • Oliven-skind har et højt indhold af triterpenoidet maslininsyre (maslinic acid). Olivenolie indeholder en række polyfenoler
  • Papaya indeholder papain, lycopen, carotenoider og isothiocyanater
  • Rosmarin indeholder stofferne ursolsyre og carnosol
  • Soja indeholder stoffet genistein, der hæmmer spredning af kræft til raske celler
  • Sort kommen. De olieholdige frø indeholder stoffet thymoquinon
  • Spinat indeholder flavonoidet kæmpferol
  • Spirulina indeholder phenoler og tanninsyre
  • Timian indeholder flavonoidet luteolin
  • Tomater indeholder lycopen
  • Vandmeloner indeholder lycopen og caroten
  • Æbler (med skræl) indeholder pektin, forskellige phenoler og triterpenoider

Kommentar til vitaminer, mineraler og kræft
Mange vitaminer og mineraler synes at have betydning for både forebyggelse og behandling af kræft. For at sikre det bedste udbytte af sådanne tilskud, bør vitaminerne være naturidentiske og mineralerne organisk bundne.
Overlevelsestiden og livskvaliteten hos lungekræftpatienter, der tager tilskud af vitaminer og mineraler er betydeligt øget i forhold de patienter, der ikke tager tilskud.

Kommentar til risikobetonet kost
Hvis vi kort skal opsummere: Kød, mælk, brød og søde sager synes at øge risikoen for at udvikle en kræftform. Bortset fra kødet er det også typisk højglykæmiske fødevaregrupper, der lettere fører til overvægt og fedme, som får kroppen til at producere mere østrogen.

Frugt, grønt og fisk derimod sænker risikoen for kræft rent statistisk og tilhører overvejende lavglykæmiske fødevaregrupper. Jo hurtigere og højere en fødevare får blodsukkeret til at stige, desto højere er dets glykæmiske indeks. Det ligner noget vi har hørt før.

Kommentar til kød og kræft
Den statistisk set mest sikre sammenhæng mellem at spise meget rødt kød og risikoen for at udvikle kræft er fundet ved tyktarmskræft, lungekræft, leverkræft og spiserørskræft. Rødt kød indeholder meget arachidonsyre, som i større mængde virker betændelsesfremmende samt jern, som genererer store mængder celleødelæggende frie radikaler i kroppen, hvis man får for meget. Det argument er dog også blevet fremført, at det måske ikke er kødet i sig selv, der har den kræftfremmende virkning, som nogle undersøgelser kunne antyde, men derimod medicinrester i kødet. Et svagt argument er, at menneskeheden næppe havde overlevet som race gennem flere millioner år, hvis kød i sig selv havde været skadeligt.

I nogle lande, heriblandt USA, hvor undersøgelserne stammer fra, bliver dyrene kraftigt medicinerede gennem hele deres opvækst. Det drejer sig om de vækststimulerende hormoner østradiol, testosteron og progesteron samt vækstfremmere i deres foder. Det korn dyrene får at æde er fyldt med pecticider, som ophobes i kvægets fedtvæv. Man finder også antibiotikarester i kødet. Endvidere sprøjtes dyrene med insektgifte for at udrydde de fluer, der forstyrrer køerne i at æde.

De er ønsker at spise kød, bør derfor spise økologisk kød fra køer der er blevet opdrættet på græs samt begrænse indtagelsen af rødt kød til max. 500 g om ugen. Amerikanske anbefalinger er helt nede på max. 300 g om ugen.
Industrielt forarbejdede kødprodukter som f.eks. bacon indeholder nitrosaminer fra konserveringen og heterocykliske aminer også kaldet stegemutagener, der dannes ved opvarmningen af proteinerne. Kød (og andre fødevarer) der grilles på trækul udsættes for tjærestofferne PAH. PAH (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner) og de stoffer som de nedbrydes til, svækker immunforsvaret, har hormonlignende virkninger i kroppen samt øger risikoen for barnløshed og kræft.

Kommentar til mælk og kræft
Mælk er en drik, som mælkeproducenter og sundhedsmyndigheder i særlig grad rekommanderer til børn og voksne kvinder i mange lande. Det skyldes angiveligt mælkens høje indhold af calcium. Ideen er, at mælkekalken skal styrke knoglevævet hos de mælkedrikkende. Problemet er blot, at det gør den altså ikke. Tværtimod viser statistikken, at jo mere mælk der drikkes i et land, desto højere vil andelen af mennesker med knogleskørhed være.

Værre endnu er imidlertid den mistanke der er fra flere sider er blevet rejst mod mælk og mælkeprodukter som årsag eller medvirkende årsag til kræft. Det drejer sig om brystkræft, kræft i æggestokkene og prostatakræft. Det er ikke bare den amerikanske professor Walter Willett, kendt for at have introduceret den omvendte kostpyramide der hævder dette. Flere forskere støtter denne mistanke. Forskning har tidligere peget på en sammenhæng mellem mælkefedt og prostatacancer. Anden forskning peger mere i retning af, at det er den samlede mælkeindtagelse der er afgørende for udvikling af kræft. Ifølge forskeren Colin Campbell fremmer mælkeproteinet kasein udvikling af kræftceller i alle dens stadier. Kasein udgør ca. 87% af komælksprotein. Forskning har vist, at mælkeprotein ødelægger antioxidant-virkningen i blåbær og i te, hvorfor man mistænker at også antioxidanter i andre fødevarer neutraliseres, hvis de indtages sammen med mælk. Endelig gjorde forskeren Bob Elliot og senere Keith Woodford opmærksom på, at der er forskel på den mest dominerende variant, som er beta-kasein. Der findes både A1 og A2 beta-kasein. De fleste køer i USA, Australien og Europa producerer A1. I Asien producerer de fleste køer A2.

I lande hvor hver 9. kvinde på et tidspunkt rammes af brystkræft, bør man ikke uden videre afvise påstande som støttes af en vis evidens uden at undersøge det meget nøje først. I Kina er landets myndigheder som noget nyt begyndt at anbefale befolkningen at drikke mælk. Det vil derfor øge sandsynligheden for, at teorien om sammenhængen mellem mælk, knogleskørhed og kræft er rigtig, hvis vi i årene fremover ser en stigning af disse lidelser i Kina.

Måske er det sådan, at nogle få tåler mælk, men et flertal gør ikke.

Kommentar til soja og kræft
Der findes forskellige stoffer med en svag østrogen virkning i mange grøntsager, korn, olieholdige frø og i teblade. Soja indeholder store mængder af to af disse stofgrupper, nemlig isoflavonoider og de lidt svagere lignaner. Disse plante-østrogener har både nogle af de samme virkninger som humant østrogen, men også modsatrettede virkninger i kroppen. Det er denne kombination, der menes at have en beskyttende virkning over for hormonafhængige kræftformer.

Indtagelse af soja som en slags helsekost og herunder som led i kræftforebyggelse deler dog sagkundskaben i to lejre. Den ene lejr mener at soja er sundt og kræftforebyggende. Den anden har den modsatte opfattelse. Måske skyldes de divergerende opfattelser, at soja er flere ting. Der er sojabønnespirer og hele bønner, gensplejset og ikke-gensplejset soja og fermenterede og ufermenterede sojaprodukter. Endelig kan det have betydning, hvornår i livet man indtager soja.

Hvis du vælger soja, så vælg økologiske og gærede sojaprodukter.

Andre forebyggende tiltag

  • Lad være med at ryge og undgå passiv rygning
  • Motion – og en normal vægt
  • Vand (rent): En ti-årig undersøgelse af næsten 48.000 mænd viste, at de der drak mest vand havde den laveste risiko for at få blærekræft. Vand er dog ikke bare vand. F.eks. har kildevand fra det skotske højland vist sig at kunne hæmme forskellige kræftceller mere effektivt end almindeligt vand.
  • Vær opmærksom på pludselige forandringer med din krop, dens udseende og måde at fungere på

Se også: Budwig-protokollen

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: