Sprog
Søg

Forside / Helseprodukter / Granatæble - Punica granatum

Granatæble - Punica granatum

En frøholdig frugt fra Mellemøsten der er et gammelt middel mod índvoldsorm, diarre og tarmluft. Nyere forskning tyder på at frugt og bark også er virksomt mod Bl.a. hjerte- og kredsløbssygdom og visse kræftformer.

Måske var æblet i bibelens beretning om Paradisets have et granatæble, da almindelige æbler ikke stammer fra mellemøsten, hvor denne have formodes at have ligget?
Granatæble indeholder bl.a. en række stærke antioxidanter, f.eks. punicalagin A og B samt alkaloider, tanniner og terpenoider. Nogle granatæble præparater er standardiseret i forhold til punicalaginindholdet eller det aktive stof ellaginsyre.
Der anvendes både frugt (pulp, skal og kerner) samt bark.
Orm
Bændelormen suger sig fast til tarmvæggen, men alkaloider fra granatæble får den til at slippe. Tager man straks herefter et stærkt afføringsmiddel, er det muligt at slippe af med bændelormen.
Hjerte-karsygdom
Foreløbige undersøgelser tyder på at tilskud af granatæble er virksomt mod skader fra frie radikaler, også kaldet oxidativt stress, ved hjertesygdom, begyndende åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
Rejsningsproblemer
Det er uvist, hvilke stoffer der er ansvarlige for de lovende resultater, der er opnået med et dagligt glas granatæble-juice på mænd med lette til moderate rejsningsproblemer (erektil dysfunktion). Men man mener, det skyldes de samme antioxidanter, der gavner kredsløbet.
Sædkvalitet
Mus der fik et dagligt tilskud af koncentreret granatæblejuice over en periode på 7 uger fik nedsat mængden af stoffet malondialdehyd (MDA) som dannes ved iltning af fedtsyrer og som bruges som mål for graden af celleskader efter frie radikaler. Derudover steg antallet af sædceller samt deres motilitet, mens antallet af abnorme sædceller mindskedes.
Hormonerstatning
Granatæble kan muligvis erstatte østrogenbehandling hos kvinder efter klimakteriet, hvor der kan være et særligt behov for at forebygge udvikling af hjerte-karsygdom og knogleskørhed.
Kræft
Forskning tyder på at granatæble muligvis kan forhindre tilbagevenden af prostatakræft efter operation. En daglig indtagelse af ca. 230 ml granatæble-juice har været i stand til at sænke PSA (prostata-specifikt antigen) som er forhøjet ved prostatakræft.
Israelsk forskning tyder på, at tilskud af frøolien kan bekæmpe brystkræft.
Desuden tyder forskning på, at granatæble-juice er giftigt over for østrogenfølsomme brystkræftceller, som er den almindeligst forekommende, hvorimod sunde brystceller ikke påvirkes af juicen.
Overvægt
Ekstrakt af bladene har vist sig at kunne hæmme appetitten på overvægtige mus samt nedsætte tarmenes fedtoptagelse. Man mener, at denne virkning skyldes en hæmning af det fedtspaltende enzym lipase. Denne virkning er endnu ikke undersøgt på mennesker.
Forholdsregler
Brug aldrig urtemedicin, hvis du er i tvivl om, du eventuelt har symptomer, som bør klarlægges af en læge.
Hvis ikke man opnår forbedring inden for en måned - bør man kontakte en phytoterapeut eller anden kvalificeret behandler.
Kontraindikationer
Anbefales ikke til gravide og ammende.
Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosis.
Overdosering kan medføre kramper, opkastning og diarre.
En undersøgelse har vist at granatæble svarende til 0,4 - 1,2 mg pr. kg kropsvægt var ugiftigt for rotter.
Dosering
Juice: 230 ml dgl.
Ekstrakt, pulver: 200 - 1000 mg dgl.

Relevante Produkter
Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: