Autisme

Autisme er udviklingsforstyrrelser, som opdages hos småbørn i 1,5 til 3 års alderen. Et karakteristisk tegn er, at barnet trækker sig fra socialt samvær og mangler evnen til at beherske sproget.

Autisme er en samlet betegnelse for en række gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Infantil autisme og Aspergers syndrom er de to begreber/diagnoser, der betragtes som autisme. De andre beslægtede begreber/diagnoser går under betegnelsen: det autistiske spektrum. Det drejer sig eksempelvis om Hellers syndrom med tegn på skizofreni, angst og sindssygelige tanker. Retts syndrom med tidlig retardering, manglende talesprog og svære bevægehandicap samt Savant syndrom med retardering, men også geniale træk inden for eksempelvis regning og billedkunst. Denne sjældne variant blev gjort kendt med filmen "Rainman".

Infantil autisme
Symptomerne opdages i etårsalderen, hvor barnet udvikler en alvorlig psykisk personlighedsforstyrrelse. Hver tredje bliver mentalt retarderet (tankemæssigt og sjæleligt tilbagestående) og barnet trækker sig ind i sin egen verden. Mange børn taler ikke, viser ikke tegn på følelser, nogle kan reagere voldsomt og destruktivt på forandringer.

Infantil autisme skyldes genetiske årsager, såsom for meget mandligt kønshormon hos fosteret samt for mange signalstoffer i hjernevævet kan spille en rolle. Mange børn har forandringer i hjernens opbygning og funktion.

Aspergers syndrom
Aspergers viser sig omkring seksårsalderen. Barnet er normalt begavet eller meget intelligent. Men barnet har problemer med normalt socialt samspil, det gør det svært for dem at have venner og f.eks. at holde øjenkontakt. Børn/voksne med aspergers forstår ikke andres følelser og tankegang, og kan ikke tolke andres ansigtsudtryk og mimik. Nogle har en tendens til at tale stift og virker gammelkloge og sære. Børn og voksne med aspergers kan have særlige evner på visse områder, for en bestemt ting eller inden for et bestemt erhverv.

Genetiske årsager kan gøre barnet sårbart for at blive ramt. Ligesom ved infantil autisme kan for meget mandligt kønshormon påvirke fostret. Aspergers forekommer 5-10 gange hyppigere hos drenge end piger.
 

Årsag
Årsagen til autisme diskuteres stadig. Nogle forskere peger på, at årsagen skal findes i hjernen, som visse steder har en unormal struktur. Andre mener, at årsagen skal findes i immunsystemet og peger samtidig på de påfaldende mange eksempler på autister med allergiske lidelser og kroniske problemer i fordøjelseskanalen.

Miljøfaktorer menes også at kunne spille en rolle for udvikling af autisme og autismelignende symptomer hos børn, idet der er fundet en overvægt af børn med disse diagnoser i hjem med PVC-belægning (Polyvinylchlorid) på gulvet og dårlig ventilation. Rygning i hjemmet synes også at øge risikoen.

Alle er dog enige om, at autisme er en udviklingsmæssig lidelse. Børn med autisme har en betændelsestilstand i hjernen, som enten er årsag til eller en følge af deres tilstand, hvor hjernefunktionen er påvirket. Autistiske børns hjerner opfatter lyd og dermed sprog en brøkdel af et sekund langsommere end ikke-autistiske børn, hvilket er med til at forklare deres kommunikationsproblemer. Autisme defineres ud fra følgende symptomer:

1. Mangler evnen til at beherske sproget eller har intet talesprog
2. Undgår sociale impulser:

  • vil som børn ikke lege med andre,
  • griber ens arm for at få det, de har brug for
  • har modstand mod at ændre rutiner
  • kan være usamarbejdsvillig
  • har svært ved at forholde sig i ro - blive siddende og spise måltidet færdigt

3. En mangelfuld evne til at opfatte, bearbejde og forstå de sociale signaler fra andre mennesker
4. Kan have stereotype bevægelser og adfærdsmønstre
5. Har problemer med at sove
6. Kan være irritable, almindelig trist og kede af det
7. Griner, fjanter og skriger - tilsyneladende uden nogen grund
8. Har fordøjelsesproblemer - mange lider af kronisk diarré
9. Har problemer med kulde-/ varmeregulering af kroppen
10. Har i den tidlige barnealder haft mange infektioner

Autisme og vacciner
Nogle forskere har i længere tid ment, at der var en sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccinen. Adskillige studier har imidlertid ikke fundet nogen sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccinen. Ligesom der heller ikke er fundet nogen sammenhæng mellem autisme og andre vacciner.  

Autisme som en stofskifteforstyrelse
En nyere kotroversiel teori ser autisme som en stofskifteforstyrrelse. Ifølge denne teori er autisme et resultat af visse peptiders (proteinfragmenters) påvirkning af nervereguleringen (neurotransmissionen) i centralnervesystemet (CNS). Disse peptider virker enten i sig selv som et morfika eller de nedbryder de morfinpeptider, der findes naturligt i centralnervesystemet. I begge tilfælde vil konsekvensen være at CNS´ nervereguleringsfunktion, der normalt udføres af de oprindelige / naturlige morfinpeptider som f.eks. enkephalin og endorphin, forstærkes i en sådan grad, at de normale processer bryder sammen. Systemerne i CNS vil da blive forstyrret så meget, at de bevidste sanseindtryk, følelser, tilegnelse af kundskaber, stemningsleje og adfærd alle vil blive påvirkede, således at de mange forskelligartede symptomer, som udgør autisme, vil fremkomme.

Øget niveau af peptider
Peptider kommer fra en ufuldstændig nedbrydning af bestemte fødevarer, specielt gluten fra hvede, byg, havre og rug samt fra kasein (proteinstof) i mælk og andre mejeriprodukter. Muligvis kan andre fødevarer også være indblandede.
Selv ved en normal nedbrydning af proteiner i tarmsystemet hos et normalt sundt individ, vil disse bestanddele krydse fra tarmene over i blodbanen, og nogle af peptiderne vil nå blod-hjernebarrieren (en barriere, der dels er fysisk og dels er et biokemisk enzymsystem som begge beskytter hjernen mod fremmede stoffers indtrængen). Peptiderne vil da regulere nervesignalstofferne i de væsentligste nerveregulerings-systemer eller danne erstatningsstoffer for de enzymer, der normalt nedbryder morfinpeptider, som forekommer naturligt i centralnervesystemet. I begge tilfælde vil morfinaktiviteten øges og personen vil være påvirket som i en morfinrus. Morfinaktiviteten vil også øges ved infektioner, idet der her frigøres enzymet elastase enten i tarmen, leveren eller blodet. Elastase kan spalte peptider fra almindelige fødevarer til morfinpeptider.

I normale situationer er peptidniveauet i tarmen lille og de mængder, der når hjernen er minimale. Hos personer med autisme er mængden af peptider i blodet øget, hvorfor der også vil være en øget mængde peptider i hjernen.

Morfinpeptiders indvirkning på immunsystemet
De abnormiteter i immunsystemet, som er konstateret hos personer med autisme, kan være resultatet af en forøget morfinaktivitet. Virkningen på immunsystemet er afhængig af koncentrationen af morfinpeptider, hvorved der enten produceres:

  1. et overaktivt immunsystem (som ses ved allergier og eksem) eller
  2. et underaktivt immunsystem med afvigende produktion af antistoffer, så organismer som f. eks. candida, herpes og cytomegalovirus (CMV) har mulighed for “at slå sig ned” og bidrage væsentligt til de generelle problemer, der i forvejen er.

Morfinpeptiders indvirkning på opfattelsesevnen
Nogle forskerer mener, at morfinpeptider griber ind i nervereguleringen på et synapseniveau (hvor to nerveceller udveksler information) og vil mindske styrken af de sensoriske impulser (der leder indtryk til hjernen).

Sanseindtrykkene fra proprioception (stillingssansen, dvs. sanseindtryk om krop, arme og ben m.v. stilling og bevægelser), lyd og smag er alle påvirkede hos personer med autisme. Dette kan forklare, at personer med autisme har en forkærlighed for stærkt krydret mad.

Morfinpeptider hæmmer sanseindtryksprocessen således at de bliver ufuldendte og utilstrækkelige. F.eks. vil baggrundsstøj fra trafikken være mere eller lige så væsentlig som lærerens stemme for et barn med autisme. Ligesom lysglimtene i en computerskærm, lugt eller fnug på gulvet kan forhindre barnets koncentration om hovedbegivenheden.

Anbefalinger

Forebyggende tiltag i hjemmet

  • Undgå rygning og tobaksrøg
  • Undgå PVC-gulvbelægning på gulvene
  • Luft ud hver dag ved at lave gennemtræk 2-3 gange daglig i 5-10 minutter.

Kostterapi
Nogle forskere peger på, at kosten spiller en væsentlig rolle i behandlingen af autisme. Det kan derfor være en fordel med en kostomlægning, hvor der fokuseres på at spise varieret og mad der er frisklavet, fri for tilsætningsstoffer, farvestoffer, konserveringsmidler og sødestoffer. Ligesom kasein (mælkeprotein), gluten, gær og sukker bør undgås. Dertil kan det anbefales vælge økologiske/biodynamiske madvarer, da det her er lettere at undgå de skadelige tilsætningsstoffer. Man skal være opmærksom på, at der undervejs i kostomlægningen kan opstå abstinenser.

Vitaminer og mineraler
Børn med autisme har ofte behov for et bredt tilskud af vitaminer og mineraler. Ved valg af tilskud bør der vælges produkter med naturligt A-vitamin, men ikke i form af forstadiet betacaroten. Tilskud med et lavt eller intet kobber bør foretrækkes. Til gengæld har børn med autisme ofte et lavt jernindtag, hvorved tilskud kan være nyttigt.

Glutathion
Mange børn med autisme danner for lidt glutathion, som er et tripeptid dannet af tre aminosyrer og en meget vigtig afgiftende antioxidant. Erfaring viser, at tilskud, der øger kroppens niveau af dette stof, vil reducere deres symptomer.


Anden behandling
Son-rise metoden el. optionsmetoden.
Metoden bygger på en filosofisk tilgang til livet og tilbydes på Option Institute i Sheffield, Massachusetts, USA. Forældrene instrueres og superviseres i behandlingsteknikken. Behandlingen er bygget op omkring et fysisk miljø, hvor barnet afskærmes fra omgivelserne og frit kan bevæge sig rundt uden fareelementer i rummet sammen med èn person, det vil sige man arbejder på barnets betingelser..

Holding Terapien
Bygger på en fast forankring om tilknytning som en vedvarende psykologisk forbindelse mellem mennesker. Tilknytning til moderen lige fra svangerskabets begyndelse er udgangspunktet for barnets udvikling. Behandlingen går ud på at forældrene skal holde om barnet, have øjenkontakt med det, selvom det stritter imod og dele en følelse verbalt.

Facilitated Communication (staveplademetoden)
Denne metode går ud på, at personen (barnet) med autisme får hjælp til at føre hånden til at stave ord og sætninger på en PC, skrivemaskine eller ved hjælp af staveplader.

Sensoriske terapier
Metoden går ud på at stimulere integrationen af de forskellige sanseindtryk - Sanse-Integrationsterapi (SI). Det foregår ved hjælp af gynger, bolde, trampoliner, bløde børster, massage, dufte o.s.v.

Scotopisk Sensivitetstræning, hvor der anvendes et specielt brilleglas, der er farvet sådan, at de kan bryde de lysbølgelængder nogle autister (med Scotopic Sensitivity Syndrom) har svært ved at opfatte. Det anvendes af de personer, der har specifikke indlæringsvanskeligheder ( bl.a. læsevanskeligheder).

Ved Auditiv Integrationsterapi hører personen specielt moduleret musik via høretelefoner, der stimulerer præcis det lydområde, som personen reagerer unormalt på.

Hyperbar oxygenbehandling
Autistiske børn har som forsøg fået 40 behandlinger på hver 1 time, hvor de indåndede luft med 24% ilt ved et lufttryk på 1.3 atmosfære. Resultatet har været, at børnene har vist betydelige fremskridt mht. forbedret øjenkontakt, et generelt øget bevidshedsniveau, et bedre sprog og bedre social interaktion.

Kranio-Sacral Terapi
Denne behandlingsform går ind og afspænder og balancerer funktionen i centralnervesystemet, der kan give mere ro i kroppen. Det kan afhjælpe en for stram hjernehinde og motoriske problemer.

Bemærkninger

Se også Fødevareintolerans her, Glutenintolerans her og Skizofreni her

Relevante Artikler