Fødevareintolerans

Forskellige symptomer efter indtagelse af bestemte fødevarer, som i modsætning til fødevareallergi ikke kan påvises med sædvanlige allergitests. Symptomerne er ofte senreaktioner og kan ytre sig meget forskelligt.

Det kan være vanskeligt at finde frem til, om det er fødevarer, der forvolder intolerans.
Først må man udelukke fødevareallergi, reaktioner på tilsætningsstoffer eller særlig forarbejdning af fødevaren som årsag til overfølsomheden. Dernæst må man ofte igennem besværlige eksperimenter. Det skyldes bl.a. at intoleranssymptomer, som regel først viser sig 48-72 timer efter, at man har indtaget den overfølsomhedsskabende mad eller drikkevarer.

Fødevareintolerans er ikke en ægte allergi, men nok en overfølsomheds-reaktion, som er meget almindelig hos både børn og voksne. Den kan involvere antistoffer af G-typen, og hvide blodlegemer af typen eosinofile leukocytter er ofte i overtal. Intolerans reagerer ikke på hudtests. Den vil typisk involvere fra 3-10 forskellige fødevarer, men det dobbelte antal er set. Det drejer sig næsten altid om fødevarer, man holder meget af og derfor spiser ofte.

Det er uvist, hvorfor vi udvikler fødevareintolerans. I modsætning til ægte allergi er det næppe arveligt. En teori går ud på, at overgangen fra mælk til fast føde har været for tidlig og for brat. Tarmen har ikke været klar til dette endnu. Se endvidere afsnittet om Allergi.

Fødevareintolerans er involveret i mange forskellige sygdomme - fx kemisk intolerans - og flere hundrede symptomer. Der skal som regel større mængder af den provokerende føde til, for at skabe symptomer end ved ægte fødevareallergi. Til gengæld er det ofte muligt at reintroducere de berørte fødevarer i begrænset omfang efter at have undgået dem i ca. 4 måneder. I hvor høj grad de kan genintroduceres afhænger også af, hvor voldsomme symptomer, de har forårsaget.

De fødevarer der oftest volder overfølsomhedsproblemer:
Mælkeprodukter, hvede, æg og medlemmer af natskyggefamilien (aubergine, kartoffel, peberfrugt, tomat og tobak).

Laktose-intolerans
Personer der lider af laktoseintolerans kan ikke tåle mælk, fordi de ikke kan fordøje mælkesukkeret laktose. Det skyldes at de mangler enzymet laktase til at nedbryde laktosen. Hvis disse personer drikker mælk, vil de i løbet af 15 – 30 minutter få mavesmerter, luft i maven, måske kvalme og kramper.

Symptomer fra fødevareintolerans hos børn kan bl.a. være:

Tilbagevendende bihulebetændelse, forkølelse, mellemørebetændelse, bronkitis, eksem og andre hudproblemer. Fjerner man en fødevare, som forårsager en kronisk om end måske mindre lidelse, fordi man spiser denne ofte, vil symptomerne ofte blusse op efter en tid ligesom abstinenser hos en alkoholiker, man tager alkoholen fra.

Ubehandlet vil symptomerne langsomt skifte karakter med årene, hvor:

Træthed, hovedpine, forværrede hudproblemer, astmasymptomer, fordøjelsesproblemer, underlivsproblemer, ledsmerter, gigtsymptomer, vægtproblemer, væskeophobninger og ikke mindst depression og psykiske lidelser kan dominere hverdagen.

Histamin-intolerans
Ikke al fødevareintolerans involverer IgG-antistoffer. En del fødevarer indeholder meget histamin, og hvis kroppen ikke i tilstrækkelig grad formår at nedbryde dette histamin, vil det trænge igennem tarmvæggen og over i blodet, hvor det vil forårsage symptomer, der svarer til allergi. Det skyldes at histamin bl.a. fungerer som det hormon, som er ansvarlig for de allergisymptomer, der udløses ved ægte allergi: Her sker der en frigivelse af histamin fra forskellige hvide blodlegemer, der overreagerer på tilstedeværelsen af forskellige harmløse stoffer i blodet.

Kroppen producerer normalt et enzym, der hedder diaminoxidase (DAO), som nedbryder histaminet. Hvis produktionen af dette enzym af en eller anden årsag er utilstrækkelig, vil indtagelse af histaminholdig mad eller drikkevarer derfor medføre et forhøjet histaminniveau i blodet, der vil forårsage allergilignende symptomer. Også fødevarer, der ikke indeholder histamin kan skabe symptomer, hvis de indeholder stoffer, der er i stand til at få kroppens hvide blodlegemer til at frigive deres indhold af histamin.

En del medicin hæmmer DAO, og medfører dermed forhøjet histamin i kroppen. Det samme gør alkohol, som både øger tarmens histaminoptagelse og hæmmer histaminets nedbrydning. Alkohol sammen med histaminholdig mad, vil således forværre symptomerne. Histaminet i fødevarer nedbrydes i øvrigt ikke af at blive frosset ned eller opvarmet.

Eksempler på fødevarer med et højt histaminindhold: Rødvin, champagne, ost, gær / bagepulver, spegepølse, fisk, især fiskekonserves, spinat og surkål. En tommelfingerregel siger, at jo ældre / mere moden eller forarbejdet maden er, desto højere histaminindhold. Helt frisk fisk indeholder eksempelvis kun lidt histamin. Indholdet af histamin i rødvin kan også variere meget; nogle giver symptomer, andre ikke. Symptomer fra rødvin kan også skyldes dets indhold af tyramin.

Eksempler på fødevarer med et ringe histaminindhold, men med en høj evne til at stimulere til frigivelse af kroppens eget histamin: Kakao / chokolade, tomater, jordbær, citrusfrugter, ananas, papaya, kiwi, mango, boghvede, krebs- og skaldyr, nødder, solsikkefrø, eddike og sennep.

Nogle tilsætningsstoffer kan provokere kroppens hvide blodlegemer til at frigive histamin: Glutamat (E620-623), benzoat (E210-213), sulfitter (E220-228), nitritter (E249-252) samt nogle farvestoffer.

Symptomer
Symptomerne på histamin-intolerans kan være: Mavesmerter, diarre eller forstoppelse, tarmluft, hovedpine / migræne, næse der løber, øjne der løber i vand, forskellige hududslæt, kløe, træthed, kvalme, svimmelhed, koncentrationsbesvær og blodtryksfald. De kan komme efter få minutter eller efter flere timer efter et måltid, og der kan være store forskelle i antallet af symptomer, deres hyppighed og intensitet fra gang til gang og fra person til person.

Anbefalinger

Generelle kostråd for syge og raske samt råd til sygdomsforebyggende livsstil findes i biblioteket. Klik her

Spis ikke ensidigt. Det kan i nogle tilfælde være en god idé at gå på rotationsdiæt. Det vil i korthed sige, at man kun spiser den samme mad 1 dag, hvorefter man undgår denne mad de følgende 3 dage. Ved rotationsdiæt deler man maden op i 4 store grupper, så man har noget at vælge fra. Det er også muligt at finde uddybende litteratur om rotationsdiæt.

Histamin-intolerans påvises ved udelukkelsesmetoden og ved at sammenholde måling af histaminniveauet med måling af enzymet diaminoxidase.

Spis let forarbejdet, histaminfattig frugt og grønt. Undgå junk food. Undgå saltede, røgede, marinerede og konserverede fødevarer. Spis varieret. Spis ikke for store portioner. Kartofler, ris, frisk og dybfrosset kød er histaminfattigt. Mangel på enzymer, mælkesyrebakterier i tarmen, vitaminer og mineraler og essentielle fedtsyrer kan fremkalde eller forværre fødevareoverfølsomhed.

Tag et bredt dagligt tilskud af vitaminer, mineraler og evt. mælkesyrebakterier.
Indtag en spiseskefuld hørfrøolie eller knuste hørfrø på maden 2 gange dagligt, hvis det tåles og frø/olie ikke er harsk. Skal opbevares i køleskab. Både frø og olie kan købes i butikker der opbevarer begge på køl.
Også jasminris - "sticky rice" - er generelt godt at spise for en fødevareintolerant - hvis man altså tåler ris!

Enzymatisk hjælp
Fordøjelsesenzymer kan være en hjælp. De tages straks efter et måltid. Tilskud af enzymet diaminoxidase kan give hurtig lindring ved histamin-intolerans, hvis det tages i forbindelse med histaminholdig mad eller drikke. Virkning kan forventes 20 min. efter indtagelse. Det virker dog kun i tyndtarmen og påvirker derfor ikke blodets histaminindhold. Det kan risikofrit anvendes af gravide.

Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad man spiser, og hvordan man har det efter at have spist. Det vil gøre det nemmere at finde en sammenhæng.
For meget af den samme fødevare i for lang tid øger risikoen for at udvikle intolerans.
Drik mindst 1 1/2 liter rent vand hver dag.
Undgå tobaksrøg, både egen eller andres.
Reducér indtaget af alkohol og undgå unødig medicin.

En behandler med erfaring i allergi og intolerans kan være en god hjælp for mange. Kiropraktisk behandling og zoneterapi kan i nogle tilfælde reducere symptomer fra fødevareintolerans.

ELISA-test
Man kan sende en blodprøve til firmaet Immuno Laboratories i USA, som tester ca. 100 forskellige fødevarer vha. den såkaldte ELISA-metode. ELISA står for Enzyme Linked ImmunoSorbent Assay. Denne test er knyttet til antistoffer af G-typen, som er involveret i mange former for fødevareintolerans. Man får en oversigt retur, der viser, i hvor høj grad kroppen reagerer med intolerans over for de pågældende fødevarer. En medfølgende kostplan gør det i de fleste tilfælde muligt, efter at have gennemført de anbefalede anvisninger, at kunne spise begrænsede mængder af de overfølsomhedsskabende fødevarer.

Der findes også billigere metoder, der kan give et fingerpeg om, hvilke fødevarer, der giver overfølsomhed.

Pulstest
Så er der Dr. Coca's pulstest fra 1956. Den benytter sig af, at pulsen ofte, men ikke altid, vil stige efter indtagelse af en fødevare, man er overfølsom overfor. Den kan endvidere kombineres med eliminationsdiæt.

1. Undlad at ryge nogle dage før testning.

2. Mål pulsen omhyggeligt hver dag - over et minut - og notér resultatet:

A - I sengen umiddelbart efter opvågen - liggende.
B - Umiddelbart før hvert måltid eller før indtagelse af nogen form for føde-
eller drikkevarer - siddende.
C - 10, 30 og 60 minutter efter indtagelse af disse føde- eller drikkevarer -
siddende.
D - Lige inden man lægger sig til at sove - liggende.

3. Nedskriv samtlige føde- og drikkevarer ved hvert måltid.

4. Efter 3 eller 4 dage på dette program kan man ændre programmet til testning af
enkelte, isolerede fødevarer:

5. Fastlæg den individuelle laveste og højeste normale puls ud fra notaterne.

Bemærk afvigelser fra dette, specielt abnormt høj puls. Bemærk hvilken fødevare, der var spist i den forbindelse. Der kan eventuelt godt gå nogle timer før en forhøjet puls bliver normal igen. Udeluk fødevaren fra kosten og afvent resultatet.

Hvis pulsen stiger mere end 6 - 10 slag pr. minut, er det tegn på overfølsomhed.
En hvilepuls bør normalt ligge mellem 60-84 slag i minuttet hos voksne.

Eliminationsdiæt
Ved hjælp af eliminationsdiæt, er det muligt at pejle sig ind på de problematiske fødevarer. Det vil typisk være de ting du spiser mest af og er mest glad for samt de ting, du fik at spise i din tidligste barndom. For yderligere information om eliminationsdiæten og efterfølgende provokationsforsøg, må man søge litteratur, evt. på biblioteket for nærmere anvisninger. Typisk vil udelukkelse af en fødevare, der forårsager overfølsomhed give abstinenssymptomer med træthed i 3-4 dage efterfulgt af en bedring.

Det anbefales at få individuel vejledning af en ernæringsterapeut eller anden fagperson med erfaring på området.

Urter:

Peberrod, Amoracia rusticana

Advarsler

Matrem, Tanacetum parthenium bør ikke bruges ved graviditet.

Bemærkninger

Se også Allergi her, Fødevareallergi her, Glutenintolerans her og Kemisk intolerans her

Relevante Artikler